Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nybyggerlivet på Finskogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hesjen eller stakken danned en langagtig firkant, som var
tyk nedentil og smalned opover. Ved begge ender og ofte i midten
blev det stauret ned to sterke staurer (staurbol). Indenfor disse blev
storren lagt. Den lå lagvis, og mellem hvert lag lå der staurer,
for at skaffe luft og for at den ikke skulde vælte ud. De to øverste
tynde og smale lag kaldtes taget, og det var oftest bedærvet af
regn, når man ud på vinteren rev hesjen ned og førte
storren hjem.
Løv af asp, or, bjerk, silje og rogn benyttedes meget, især
til småfæet. Det meste blev hakket og bundet sammen til
kjerver. Disse blev hængt på stubberne til tørring og siden sat op i
en rund stakk eller kuv. Den bygdes rundt en afhugget lang stubbe.
Toppen av kjerverne lagdes ind til stangen og enderne sprikte ud
til alle kanter lig piggerne på et pindsvin.
En anden måde at fæste løvet op på var at hesje det.
Løvhesjen danned ligesom storrhesjen en langagtig firkant, men
tyndere, idet kjervernes længde danned hesjens tykkelse. Kjerverne
lagdes i lagvis alle med toppen én vei. Mellem hvert lag lagdes
«tænger. At hesje var letvintere, for da trængte man ikke at
tørke løvet først. Gjennem hesjen, som var gissen og tynd, kunde
nemlig sol og vind trænge. Men løvet holdt sig sjelden så godt i
den som i kuven. Til tag på begge brugtes lange fine
granbarkvister. [[** bindestrek skal vel fjernes? **]]
På asp, or og silje ræpedes eller reves bare bladene af.
Dette blev tørket på marken som høi og brugtes til sørpe for
melkekuer.
Renmose brugtes det en hel del af, men den blev ikke lang,
og her i skogtrakterne var den også fuld af lyng, kvist og
barnåler. Den sørpedes og var et godt melkefór.
Som krøtterføde, særlig til storfæ som ikke melked, brugtes
— hestegjødsel. Brugen af denne hverken appetitlige eller nærende
føde har holdt sig næsten til det sidste, endog på større gårder,
merkelig nok.
Kuerne, der i tidens løb har udviklet sig til en stedegen
rase, er små og nøisomme, og nokså gode melkedyr. De er helst
røde af farve; de fleste kollete.
Af andre husdyr havdes sauer med strid uld, gjeter, hester,
men sjeldnere svin.
Finnerne havde ord for at stelle godt med sine krøtter og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
