Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husbygning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem bjelkerne lå vandret. Ovenpå var dyttet med mose og
påfyldt jord for at gjøre det varmt.
Indvendig var stuen nokså høi; i midten holdt den gode tre
meter til taget, og ved langvæggerne vel så to. Det øvre tag eller
vandtaget var af næver, som lå på granne staurer (trod-ski). Ovenpå
næveren lå kløvninger for at holde den fast.
Et par meter fremfor ovnsdøren var det en åbning i taget,
og fra denne gik en pibe af træ ret op i luften — i de ældste
tider rund, dannet af en svær udhulet træstamme, siden firkantet
af sammenspikrede fjæler. Taghullet stængtes med en luke, som
ved hængsler var fæstet til taget. Den kunde skyves op eller
lukkes igjen ved en med et par kramper til luken fæstet stang.
Gjennem denne træpibe gik røken ud. Men da røk og
gnister måtte ud af den nokså lave ovnsdør og piben var et godt
stykke derfra og begyndte først oppe under det høie tag, var
trækken liden, så gnisterne slukned på veien; ellers vilde de have tændt
varme i piben og taget. På et par af væggene var det glugger,
som kunde stænges med en skyvelem. Siden, da glas blev billigere
og mere kjendt, blev gluggerne erstattet af vinduer; men for en tyve,
tredive år siden kunde man endnu påtræffe røkstuer, som fra først
af havde havt glugger. Ovnen ildedes om vinteren én gang hver
dag, om sommeren et par gange i ugen. Til et ordentlig ildsmål
i den gik det med to—tre fang meterlang ved. Når det var tændt,
vælted det ud grå røkskyer og fyldte rundingen oppe under taget,
som tilligemed det øverste parti af væggen derved blev belagt med
en hård, glinsende glassering af sot. Blåste det, drev vinden ofte
røken ned gjennem piben, og døren og gluggerne måtte da op.
Når bålet var udbrændt, og det meste af røken sluppet ud, skjøv
man tagluken igjen og glørne karedes ud i gruen. I ovnen brugte
man efterpå at stege kjød, brød (pandrisk) samt tørke korn.
På kolde vinterdage kunde temperaturen i stuen nærme sig
frysepunktet, før det blev fyret i ovnen om morgenen. Men når
ildsmålet var udbrændt, steg det ofte til 20—30°. Fra fødselen af
blev altså finnerne vant til at tåle både hede og kulde, og
resultatet blev enten død eller jernhelse.
Den varmeste plads i stuen var gruebænken, og der brugte
særlig gamlingerne at ligge, når de kom våte og frosne hjem.
Desuden lå et par på trappetrinnene opover siden. Ovenpå ovnen
var rum til flere mennesker; men her var det gjerne for varmt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
