Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysning og dannelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundene dertil var flere.
For det første var de for meget optagne af madstrævet. De
måtte arbeide sent og tidlig for at kunne skaffe berging til sig og
sine, og havde derfor liden tid og anledning til at eksperimentere
med noget nyt. Dernæst var de spredt ud i øde marken, langt fra
hverandre indbyrdes og endnu længere borte fra nordmænd og
svensker, som de betragted som fiender og derfor vilde ha så lidet som
muligt at bestille med. Sjelden så en finne en stue eller en plog
som var bedre end hans egen, og selv om så var, betragted han
det med mistro. Andre steder, andre greier, mente han.
Men det som var den værste hindring for at de kunde
tilegne sig norsk eller svensk kultur, var sproget. Det slog en mur
om finnerne, og gjorde at de kom til at leve sit eget liv for sig
selv. Vanskeligt havde de for at forstå nordmændene, og endda
vanskeligere havde disse for at forstå finnerne. Dette afstængte
liv, uden i nævneværdig grad at komme i berøring med eller
påvirkes af nordmænd og svensker, levde finnerne til omkring
begyndelsen af det 19de århundrede, da ny kultur begyndte at sige ind
over Finskogen. De finner som bodde nærmest bygderne på begge
sider af grænsen, kom naturligvis mest i berøring med nordmænd
og svensker. De stod i handelsforbindelse med dem, og søgte til
dem på arbeide, og på den vis lærte de at forstå og tale deres
sprog. Og de begyndte at tage efter både det ene og det andet
af hvad de der så og hørte. Fra disse grænsebeboere trængte så
kulturspirerne stedse længer og længer ind over Finskogen, bredte
sig udover og tog sterkere tag, indtil der omkring midten af
århundredet, ved kirkens, skolens og landeveiens hjælp — fossed en
hel kulturstøm [[** er dette trykkfeil for -strøm? **]] ind og i en fart omdanned Finskogen og dens
beboere.
Jernspet og våg, skarpe bor, krudt og dynamit roded op i
stenen, som efterpå blev kjørt væk eller gravet ned, og hvor før
finneplogen og kvistharven havde rodet og hakket i de små
akerlapper, skar nu norskeplogen lange, rette og jevne striber. Vekselbrug
blev indført, og kløver og thimotei dufted lang og tæt, hvor før
tistel og eldmærkje havde bredt sig og sprikt. Myrerne hvor de
havde strævd og kloret sammen storr en otte—ti uger om
sommeren, fik ligge til havn, urørte af ljaen. Den ene røkstue efter den
anden dufted væk, og nordmændene skulde ikke længer på
røklugten af klærne kjende finner fra andre folk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
