Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madstel. - Oplysning og dannelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
male osv. Om kveldene måtte man gjøre eller lappe sko, spike
stikker, forfærdige kjørler, binde fiskenet og andet deslige.
Finnerne kunde gjøre mange nyttige ting af næver, som sko, æsker,
ljakont, rep, knivslir og den egentlige kont. Ljakonten er et
futteral til de slipte ljaer. Den brugtes til at stikke ljaerne i, når de
skulde ud på myrene eller andre udslåtter. Den var laget omtrent
som en sko, men længer, og åben i den ene ende og side.
Konten er en stor skreppe med låg og to feslinger, til at bære på
ryggen. [[** NB trykkfeil justert, bindestrek mgl **]] Den er let, billig, sterk, god at bære, rummer meget og er tæt
for regn, altså en rigtig glup bæreindretning.
Snik kaldtes en mindre næverskreppe uden låg og med en
fesling af en vidje til at tage over akselen og brystet. Den brugtes
til at bære fisk i.
Desuden brugtes flasker af næver til melk — ja man
fortæller, at de første nybyggere i mangel af gryter havde kogt sin mad
i næverskrukker. Gården Skråkkarberget i Södra Finskoga skal
ha navn deraf.
Oplysning og dannelse.
Det mål af kundskab og dannelse som de finske udvandrere
sad inde med, var ringe. For det første stod oplysningen nokså
lavt i deres hjembygder på den tid. Dertil kom, at ikke
udvandrerne, som de norske emigranter på Harald Hårfagres tid, danned
blomsten af befolkningen, hvad kundskaber og dannelse angik, men
særlig bestod af personer, som ifølge sin sociale stilling i
hjembygden hørte til [[** NB ser ut til at "i" feilaktig har acute i kilden, rettet **]] dem som sad inde med mindst af dette. Det var folk
som havde hørt og set lidet og læst endda mindre. Af bøger
havde de ikke andre end enkelte katekismer og bibler. Men de
havde „kraft i armen, mod i barmen og tyk hud i næverne“ og
det var ting som det spurtes mer efter og som de havde mer brug
for end theoretisk viden. Men det de havde: lidt kjendskab til
fædrene, deres sæder og skikke, samt til hvorledes de skulde
tilfredsstille det daglige behov, holdt de trofast ved. De finske viser,
sagnene og historien gik uforandret fra slegt til slegt, og medens de
nordmænd som nu udvandrer til Amerika, blir amerikanere omtrent
med ett slag, vedblev finnerne at være finner i over to hundre år.
Med en kinesisk konservatisme holdt de fast ved det gamle uden
at tilegne sig noget nyt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
