Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En jutul i Selbu, av Amund B. Larsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En jutul i Selbu.
Av Amund B. Larsen. (1882).
Jeg kom for første gang til Selbu for at studere bygdemål der,
og tog ind på Fossan. „Hvem skal jeg så få fat på til at lære
selbygmål av?“ spurgte jeg, for folkene på gården var slet ikke
ægte selbygger. „Å, jeg tror gamle Jo Haugen går og spadserer
oppe i bakkerne her nu, og ham kunde du vist få høre“, sagde
Lars, sønnen på gården. „Han taler ægte Selbygmål, og fortæller
såre frimodig til hvemsomhelst de historier han laver sammen av
sligt som han hører folk læse og fortælle — for han kan nok ikke
læse selv. Jeg har ialfald hørt ham flette sammen Gustav Vasas
historie med Norsk Missionstidende, og endda væve ind i samme
beretning nogen snert til folk omkring i bygden som han havde
noget imod“. Han måtte altså have visse ting tilfælles med de
gamle oldnorske digtere, som smeltede sammen Paris med Ares,
Achilles med Christus, mente jeg. Ja, de gamle måtte det ialfald
være han lignede; thi uden at have nogen mangel på forstanden
stod han så fjernt fra nutidens krav med hensyn til finhed i
levevis, opførsel og tænkemåde, at han fuldstændig udfyldte stedets
fordringer til en jutul [1].
Det blev avtalt, at Lars skulde gå opover i forveien og
forsøge at få edda-digternes efterfølger på travet, så skulde jeg komme
en ti minutter efter.
Jeg drog mig opefter de bakkede jorder, hvorfra udsigten
udvidede sig mere og mere over Selbusjøen og bygden, til
skovmarkerne søndenfor den og til fjeldene Ruten og Bringen langt i
syd. Endelig fandt jeg de to siddende på en bakkekam. „Jutulens“
ydre var avgjort fordelagtigt; hans vækst nærmede sig temmelig til
det kjæmpemæssige, som man kunde vente av en jutul, og hans
ansigt havde grove, men regelmæssige og ingenlunde ubehagelige træk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
