Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selbygmålets lydlære, ved Amund B. Larsen. (Fortsættelse). - Sproglydenes behandling under hovedaksent. ((*er* dette eget kapitel? mgl et "IV"??)) - Kap. 7. Forholdet mellem vokalerne på målets ældre trin og dem i oldnorsk normalorthografi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selbygmålets lydlære.
ved
Amund B. Larsen.
(Fortsættelse).
Sproglydenes behandling under hovedaksent.
Kap. 7. Forholdet mellem vokalerne på målets ældre trin og
dem i oldnorsk normalorthografi.
§ 22. Uagtet vokalerne i målet for en stor del har fåt en
meget forandret udtale, enten gjennemført i alle stillinger eller kun
i visse tilfælde hvor de påvirkedes av sine omgivelser i ordet,
henviser dog ordenes former i det hele til den normale oldnorsks
vokalsystem, dog således at det ikke henviser på nogen forskjel
mellem e og ę eller o og ǫ. Skjønt således f. eks. de gamle
diftonger i det væsentlige er horte av målets vokalsystem, har de dog
i én forekomst, foran kort t, avsat sit spor på dettes beskaffenhed.
Noget tvilsomt har man vel tildels fundet det, om oldnorsken i
Selbu kan have havt u-omlyden av a og de diftonger der begynder
med i (i tryk sedvanligvis j), efter de samme regler som i normal
oldnorsk.
§ 23. Den u-omlyd, som var forårsaget av v og av i oldn.
bortfaldet u, har Slbm. i omtrent samme udstrækning som landet
i det hele. Av ord, hvori u-omlydens optræden ellers er vaklende
mærkes her mån [[** å-makron]] (eller mān) og grån. [[** å-makron]]
Ved i oldn. bevaret u har man især at holde sig til eksempler
blandt de svage hunkjønsord. Men der er ikke stor beviskraft i
det om nutidens form henviser på a, idet nominativen også havde
nogen anledning til at blive bevaret, navnlig fordi man også uden
grammatisk undervisning undertiden tænker på ordets form og da
siger f. eks.: ordet hedder jo stjarna — med nominativsformen.
Hvad sv. fem. med lang rodstavelse angår, har målet den omlydte
form i omtrent de samme eksempler som Østlandet: *arða nu ōṛṭe,
aska åske, bjalla bœlle, flaska flåske, [[** l-]] ganga gåŋŋe, hadda håᶁᶁe,
haðna høne, [[** ø-makron]] *halsa høṛṣe [[** ø-makron]] (halsbånd med pigger), harpa håhrpe
(viltert pigebarn), vagga vågge, varta voṛṭṭe. Ordet ṣęᶇᶇe (stjerne)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
