Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 9. Sænkning og åbning av vokaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
troða) [1], strœe [[** oe-makron]] (f. række av dyr i bevægelse, *stroða, samlgn. straud
og strode hos I. Aasen og Ross); oldn ǫ er der i træ [[** oe-makron]] (= oldn.
trǫð, f.) og høne [[** ø-makron]] (ung gjed) samt de nylig (s. 156) givne eksempler på
u-omlyd i hunkjønsord med kort rodstavelse, rœe [[** oe-makron]] osv. Derimod er
der ofte sænkning i aks.-svag stavelse i gårdn. på -staðir: håstå,
såmstå, efter dat. -stǫðum.
Foran på forskjellig måde behandlet r er der også en
temmelig broget behandling av vokalen, både av oldn. o i ord som
bår [[** å-makron]] (m. bor), fårr (f. fure), gär [[** ä-makron]] (n. maveindhold), spärr (n.
spor), år- [[** å-makron]] eller œrhånå [[** oe-makron]] (orrhane) [2], tärre (torremåned), håᶇᶇ (horn),
kåᶇᶇ, īkåᶇᶇ, bärge [[** g-stroke-bowl]] (v. borge), dårg [[** g-stroke-bowl]] (m. strækning), dårm (v.), fårm
(f.), hårg [[** g-stroke-bowl]] (f. mængde), kårg, [[** g-stroke-bowl]] kåhrk, når’je, [[** tone]] åhrk (v.), årm, årv,
skåhrpe, sårg, [[** g-stroke-bowl]] tär’je [[** tone]] (torvet), tärv (torv), mandsnavnene tärkiᶅᶅ [[** k-cr.-t.]] og
tärgār, skåṛṭṇe, ståṛṭṇe, fåss, håṛṣṣe, nåṛṣk — og av oldn. ǫ i mœrr
(m. kjødpølse), stär [[** ä-makron]] (f. stargræs), båᶇᶇ (n. pl. børn), båhrk, hårv,
måhrk. Foran l [[** l-]] av oldn. l er der altid åbning, men fremdeles av
to forskjellige sorter, f. eks. av oldn. o i gøl [[** ø-makron l-]] (adj. gul), høl [[** ø-makron l-]] (hul),
køl, tøle [[** begge ø-makron l-]] (tåle) med præs. tøle [[** ø-makron l-]] eller (sj.) täli, [[* l-]] smøl [[** ø-makron l-]] n. (smuler), bøṛṭṭe
(m. byld), ōtäṛṭṭe (f. dødkjød), køṛṇe [[** ø-makron]] (v.), skøṛṇe [[** ø-makron]] (v. skalle av), dølp [[** l-]]
(f. fordybning i jorden), fälk, gälv, hølk [[** alle l-]] (m.), hølke [[** l-]] (m. dygtig
karl), hølme, kølv, ølm, stälpe, tälv; [[** alle l-]] av ǫ, som her er mindre
udbredt, kjender jeg kun eksempler med ø: vøl [[** l-]] (m. stang, i
sammensætning), høṛṣe, [[** ø-makron]] svølk. [[** l-]]
Til o med sænkning slutter sig i udtale det forkortede oldn.
ó f. eks. i åŋn (frygt, respekt) og i adj.-endelsen ått, f. eks.
i tåskått. Mer uventet er det at a eller kanske helst ja undertiden
blir labialt foran l [[** l-]] med kons. efter; det forekommer jo meget
almindelig i landet, og også i Slbm., i ṣøl [[** ø-makron l-]] (selv), men her også i
bølke [[** l-]] (bjelke), spølke [[** l-]] (v. spjelke), i N. Thj., især i Namdalen, synes
det mere iøinefaldende og mere udbredt. Muligens kan også det
før nævnte høṛṣe [[** ø-makron]] forklares så, uden at gribe til u-omlyden, enten
av oldn. helsi eller av *halsa. Og i sølbōt [[** l-]] er der nogen
usikkerhed om vokalen i første sammensætningsled, om ordet har heddet
*sǫlo- [[** o-ogonek-acute]] eller *selobót; [[** e-ogonek-acute]] Tydalen har sälbōt, [[** l-]] hvilket også i Slbm. er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
