Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 9. Sænkning og åbning av vokaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foran p er der sænkning av y i tœft (f. tomt, bådtofte), drœft (v.),
lœft (v.). Foran ng er grænsen mellem den svagere og den
stærkere sænkning måske mindst udpræget, men også der må man
sætte som hovedform lẏŋŋ (n.), sẏŋŋ (v.), stẏŋŋ (m. sting) [1], tẏŋŋ’ər, [[** tone]]
tẏŋn (f.), ẏŋŋ’ər. [[** tone]] Foran n er der altid œ: dœnn (v.), sœnn, [[**]] stœnn,
œnsk, og ligeledes foran m: ṣœmre (skumre) eller ṣemre (smlgn. s.
163). Oldn. [[** for høyt punktum?]] y foran s bliver ẏ: krẏsse, kẏsse, [[** k-cr.-t.]] lẏst, nẏste, sẏstər,
ṣẏṣṣən, mẏṣṣe (m. lugt). Foran l er der åbning; det er
åbenbarlig en tidlig overgang fra i i silfr til y som ligger til
grund for målets form säll; fra dette er ä indført i säll’dāt [[** tone]]
(soldat). Ved kort k er der åbning i mękk (f. møg) og dets
avledninger. Foran ð viser rœ [[** oe-makron]] (rydja) og stœ [[** oe-makron]] (styðja) den vokal som pleier
at høre sænkningen til; på samme måde er det også med ið — som
bliver til e, ikke som i ellers ved åbning, til ä—ę. Da ð ellers er
gunstig for åbning, må det antages, at åbningsprocessen foran ð er
stanset dengang ð var borte, så at vokalen stod i udlyd; således også
for en del med oð > œ (foran s. 167), men, vel at mærke, ikke når der
fulgte kons. efter ð (hǫðnu > høne). [[** ø-makron]] Om der er u eller y i
avledninger som rœnnıŋŋ og stœnna kan aldeles ikke sees. Oldn. y
foran f har åbning i kläv, [[** l- ä-makron]] stävv’el [[** tone l-]] (f. støvle), og i sävje [2] (f.) eftersom
Tydalsmål, som ikke har sådan delabialisering av tidligere æ eller
ȯ, har sœvjə. Oldn. y foran r er der i där [[** ä-makron]] (f. dør), ṣär [[** ä-makron]] (n. skyr,
tyk melk), smär [[** ä-makron]] (v. smøre), spär [[** ä-makron]] (v. spørge), färe [[** ä-makron]] (før), men fẏst,
tẏst; bäṛṣṣe (f. bøsse), mährk (adj. mørk); også tär [[** ä-makron]] (adj. tør) kan
lige godt henføres til þyrr og til *þorr. Men i endel tilfælde
er der sænkning foran r: kœhrkə, [[** 2x k-cr.-t.]] œhrke [[** k-cr.-t.]] (n. æmne), œhrkiᶇdag [[** oe-makron k-cr.-t. g-stroke-bowl]]
(arbeidsdag), aᶇdœrje (skispor), eᶅᶅmœrje, [[** bueløs-j]] ṣœhrpe (v. pruste), sœr [[** oe-makron]] (v.
sørge). Et oldn. *byrtre vilde være det der svarer mod bœtt’ər [[** tone]]
(kompar. av boṛṭṭ). Gammelt y foran l [[** l-]] er der i føl [[** ø-makron l-]] (n. føl), høl [[** ø-makron l-]] (m.
høl), øl [[** ø-makron l-]] (m,). [[** sic, tegnene stokket eller dette lille punktet er et rusk **]] døl [[** ø-makron l-]] (v. dølge), fäl [[** ä-makron l-]] (v. følge) og fälje [[** ä-makron l-]] (n.), møṛṇār [[** ø-makron]] (m.
møller), men gårdsn. mäṛṇūs ved møṛṇ- [[** ø-makron]] eller mäṛṇåã. [[** ä-makron]]
§ 32. Oldn. ø har kun en liden udbredelse og med hensyn
til åbning og sænkning er forholdet i Slbm. aldeles ikke klart, idet
ä og ę, der ellers fremkommer ved åbning av labial vokal, her også
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
