Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 9. Sænkning og åbning av vokaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fläsk, [[** l-]] häspe (f.), häst, jäspå (gjestebud), läsp, mäst, präst, väst
(adv.), men test (hårtot). Foran bb: näbb.
Foran kort k: vękk [[** 2x k-cr.-t.]] (v. vække), frēk (adj., ntr. frękt), og av
vb. i præs. lēk, rēk, tē eller tēk. Foran kort g: vēg [[** g-stroke-bowl]] (m.), vē’ęᶇᶇ
(n. det forreste tvertræ på en slæde). Foran kort t: fätt (n. skridt),
nätt (n.), ēt (v. pr.) og ved bortfaldet t i bēre (adj. comp.) og kēl [[** k-cr.-t.]]
(m.). Foran oldn. f: gräv [[** ä-makron]] (n.), men strēv, vēv (m.); gräft, väft
(vinteruld), kävle, [[** k-cr.-t. l-]] ämne, nämn, stämn, og, om man kan regne det
hertil, lämse (lefse). Foran ð: gleıe [[** l-]] (m. glæde), kē [[** k-cr.-t.]] (n. kjede), mę [[** e-ogonek-makron]]
(præp. & conj.), rē (n. lem hos hesten), stē (v. fæste), stē (n.
ambolt), lēr (læder), vēr [[** en liten tanke høyere makron, betyr vel intet]] (m. væder), vēr (n. veir); måske er der også
oldn. e i fēr (n. fjær); hyᶇᶇe (f. hovedhud, hårlug), kan neppe på
regelmæssig måde [1] komme av det enstydige hedna lidt sydligere i
landet). Foran r: vēr (n. var), bēr (f. bær), ṣēr (n. plogskjær); snēr
(v.) [2], vår’bēr [[** å-makron tone]] (adj.), bär [[** ä-makron]] (adj. bar), bärre (adv.), stärre (m. stær),
bärg, tvärg [[** begge g-stroke-bowl]] (dverg), hährke [[** k-cr.-t.]] (v. udfritte), härve (v.), kärv, [[** k-cr.-t.]] märg, [[** g-stroke-bowl]]
mährke [[** k-cr.-t.]] (v. & n.), sährk, snährk, tvährkes, vährk, vährke [[** k-cr.-t.]] (v.), vährp.
Særskilt mærkes kvār (hver), vīkvarve (Víkahverfi, en vis del af
sognet). Foran l: [[** l-]] ihēl’ [[** l- tone]] (adv.), mēl [[** l-]] (elvebakke), vēl [[** l-]] (adv.) og av vb. i
præs. jēl, [[** l-; NB j uten bue]] mēl; [[** l-]] men täl [[** ä-makron l-]] (n. grundmassen i kvernstensfjeldet, hvori
klumper av andre stenarter [tȳte, sv. fem.] er indleirede), säl [[** ä-makron l-]]
(sælge), täl [[** ä-makron l-]] (telgje), bälg, [[** l- g-stroke-bowl]] älg, [[** l- g-stroke-bowl]] älv, [[** l-]] hälg, [[** l- g-stroke-bowl]] hälke [[** l-]] (kvindenavn = Helga).
§ 34. Medens det med hensyn til e er åbningen hvis
forekomst er ringe og uklar, er ved i sænkningen dette; den vokal som
opstår av i der hvor man kunde vente sænkning, er kun sjelden
så meget anderledes end produktet av oldn. í, at forskjellen er
folket selv bevidst. Man må vistnok regne for at det er åbent
i som findes f. eks. foran langt k m. fl., men når meddeleren er
opmærksom på at det er den sag man lytter efter, så udtaler han
lukket i. Jeg noterer altså, tiltrods herfor: nıkk’ər [[** tone]] (sparsommelig),
prıkk, ṣıkk, snıkkār, stıkk, stıkke; i stammen drikk opgives både
drıkk og drękk, hvilket formodentlig skyldes to forskjellige oldn.
former; dıkt (adv. tæt), hıkk’ər [[** tone??]] (le), kvıkne. Ligeledes foran langt
p: knıppe (f. & v.) [3], drıplått, [[** l-]] ṣıfte. Foran ng: fıŋŋ’ər [[** tone ; NB f uten bue]] (n.), svıŋŋ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
