Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 11. Assimilation fra nabokonsonanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ligesom med andre vokaler der er kommen ind under
æ-lydenes klasse, så adskilles også de oldn. i-lyd, der ved åbning har
nåt æ, i ę i sådanne ord som bękk (beg), hvor der følger guttural,
og ä foran andre konsonanter. Eksempler på bægge behandlinger
av i foran side 174 f.
Også for oldn. e foran gutturaler er behandlingen foran §
33 påvist. Foran palataler indtræder regelmæssig ę, f. eks. med ᶇ:
bręᶇᶇ (brænde, trans.), kęᶇᶇ [[** k-cr.-t.]] (kjende), ręᶇᶇ (rende), ṣęᶇᶇəs [[** mye kluss forrest]] (skjænde),
bęᶇde (n. taug til at bære i), ęᶇde, gręᶇᶇ, sęᶇᶇ; med ᶅ i bęᶅᶅ (formå).
fęᶅᶅ, gnęᶅᶅ (v.), hęᶅᶅe (f. hylde, helle) [1], kvęᶅᶅ (adj.), skręᶅᶅ, smęᶅᶅ,
stęᶅᶅe (n.), svęᶅᶅ (v.) tęᶅᶅe (f. ungt nåletræ), ęᶅde (v.), fęᶅᶅ (m.), jęᶅᶅ
(f.), hęᶅde (bånd om fødderne på heste), męᶅd’ər [[** tone]] (m.), svęhᶅt. Også
ved ƫ forekommer oldn. e > ę i ęƫƫe, ęƫƫər og męƫƫ.
Derimod bliver oldn. e til i [[** serif?]] foran palatalkonsonant i svagt
betonede ord; iƫƫ (ekki), injiᶇᶇ [[** eng-cr.-t.; j uten bue]] (engi), iᶇᶇõ (enn núna).
Endvidere hænger det sammen med denne assimilation når
oldn. é nu udtales som i [[** rett-serif]] i visse ord foran gutturaler og palataler
(s. 162), og i det enkelte ord flétta udtales y (flyƫƫ). [[** l-]]
Hvor i er forholdsvis vel bevaret, er det sedvanlig skarpere
udtalt foran de egtl. palataler end i former med f. eks. labial eller
guttural; altså rıŋŋ men dat. rin’jã, [[** eng-cr.-t. tone]] præs. lıgg men inf. lijje.
Også foran de palataliserede dentaler bliver i væstl. identisk med
oldn. í, f. eks. foran ᶇ i fiᶇᶇ, miᶇᶇe, siᶇᶇ, triᶇᶇ (adj.), viᶇᶇ (v.),
bliᶇᶇ, [[** l-]] griᶇᶇ, miᶇd’ər [[** tone]] (mindre), siᶇd’ər, [[** tone]] sliᶇdęᶇᶇ (gårdsn.), sliᶇtre,
viᶇᶇ (m.), viᶇst’ər, [[** tone]] viᶇt’ər; [[** tone]] foran ᶅ i spiᶅᶅ, stiᶅᶅ, [[** hva *er* bokstav 2? helst svært kort t uten tverrstrek? **]] triᶅᶅ, dihlᶅt’ər, [[** tone]] jiᶅᶅ,
jiᶅd’ər [[** tone]] (v.), miᶅᶅ, spiᶅd’ər, [[** tone]] viᶅd’ər [[** tone]] (bedre).
Endnu mere falder forskjellen i øinene på den behandling i
får foran ðj i svage hunkjønsord, hvor konsonanterne er bevaret
som jj, [[** annen j uten bue]] og i verber hvor de av hensyn til præs. og præt. er
bortfaldne: smiðja > smijje, viðja > vijje, [[** første j uten bue]] men biðja > bē. Også ellers er
der ofte palatal med foregående skarpt i [[** rett-serif?]] i svage fem., f. eks. nikke [[** 2x k-cr.-t.]]
(fedthinde over maven) fikke [[** 2x k-cr.-t.]] (skindet av et dyrs læg), siᶅᶅje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
