Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 11. Assimilation fra nabokonsonanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nȳt, trȳt, tÿt. Oldn. jú i st. verber er altid blevet til y, f. eks.
fȳk, rȳk, strȳk, flȳg, [[** l- g-stroke-bowl]] lȳg, [[** g-stroke-bowl]] drȳp, krȳp, (y hersker også i sådanne
som jȳv og sȳp), og sedv. også ellers, f. eks. stygg(bān) [[** husk WJ]] av stjúk-,
drȳg [[** g-stroke-bowl]] (adj.), nȳpe, rȳpe.
§ 43. Det er rimeligvis et endnu større antal ord, men
måske mest mindre hyppige ord, hvori palatalisering kommer fra
endelsens konsonanter. Denne forekommer nemlig i store rækker
som den eneste regelmæssige behandling af vokalen i sådan stilling.
Ved a forekommer denne assimilation kun som bifænomen til
en forandring som a må antages at have undergåt før, i eksempler
som jęᶇᶇ av jarn, kęᶅᶅ [[** k-cr.-t.]] av hjall. Også ved o og ǫ er det således; den
form av åbent o som i nabodialekter repræsenteres av ȯ, ɐ eller œ, er
delt i: ä, der hvor ingen assimilation kunde indtræde, og ę foran
palatalkonsonanter og gutturaler — ved de sidste fordi de under
bøining kan blive palatale; derfor altså lękk (låg), men lätt (lod, del).
Oldn. u bevares som u foran gg i glugge, [[** l-]] skugge, foran langt
t i suƫƫ’ər [[** tone]] (v.), uƫƫu (ud av) og ved tilslutning til den stilling, f. eks.
i uuƫƫã (udenfor), luƫƫnān (løitnant), mēnuƫƫ, sluƫƫ (v.), foran nn i
bruᶇᶇ (m.), gruᶇᶇ (adj.), kuᶇᶇȯg, [[** g-stroke-bowl]] muᶇᶇ, tuᶇᶇ, uᶇᶇ (v. unde),
foran nd i bruᶇde (v.), duᶇd’ər [[** tone]] (v.), huᶇd’ər [[** tone]] (n.), ruᶇᶇ, stuᶇᶇ,
stuᶇde (v.), suᶇᶇ (n.). Men med sænkning hoᶇᶇ (hund). Foran ll, f.
eks. fuᶅᶅ, guᶅᶅ, kruᶅᶅ, suᶅᶅe, tuᶅᶅått; foran l med dental: skuᶅᶅ, skuhᶅt,
svuhᶅt.
Oldn. y veksler ofte med u; i spyƫƫ (v.) og styƫƫ, syᶇᶇãfår,
tyᶇᶇe, fryᶇsa (m. pl.), plyᶇd’ər, [[** l- tone]] syᶇᶇ, (adv. sønder), syᶇᶇ (v.
svømme), syᶇᶇ’dāg [[** tone g-stroke-bowl]] skyldes vokalens beskaffenhed mere andre
omstændigheder ved ordenes historie end den palatale påvirkning fra ᶇᶇ,
netop ligesom i de ord hvor former med y ubetinget er det
normale. Med y foran ƫƫ har man ord som byƫƫe (f.), med forkortet
ý: syƫƫ (v. passe, drage omsorg for), med forlænget t [1]: flyƫƫ [[** l- ; f uten bue]] (v.
flytte), av flytja — assimilitionen [[** sic, det korrekte -ation tidligere på siden **]] er meget tydelig overfor lignende
verber som rœ [[** oe-makron]] av ryðja, døl [[** ø-makron l-]] av dylja, klävje [[** l-]] av klyfja og andre
(§ 31). Med nuværende jj, [[** første j uten bue]] gammelt ðj, bryjjə [[** første j uten bue]] (f. trækar til at have
svinenes føde i), dennmyjje [[** 2x eng-cr.-t.]] (banketræ) [2]. Foran nn og nd: syᶇᶇ’ər [[** tone]]
(søndre), syᶇᶇ (f.), kyᶇdȯg [[** k-cr.-t. (ikke g-stroke-bowl!?)]] (uskikkelig). Foran ll og ld: fyᶅᶅ (v.
fylde), syᶅᶅ (f. svill), ṣyᶅdȯg [[** g-stroke-bowl]] (adj.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
