Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 12. Assimilation mellem vokaler i stavelser med ligevægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den modifikation fra en nasal, som gjorde det svage fem.
ludu til lodõ i dets bestemte form, er også repræsenteret blandt de
spredte vokalassimilationer, nemlig i tonōr av þinur. I moro er
ingen forandrende assimilation tilstede.
Der er mange ord med i—i, hvorav jeg kun anser det rigtigt at
nævne dem med kort 1ste stavelse her, såsom fiviᶅᶅ, glisiᶇᶇ, [[** l-]] kisiᶅᶅ [[** k-cr.-t.]] (top
[legetøiet]), snijiᶅᶅ, snipiᶅᶅ, spijiᶅᶅ, spikiᶇᶇ, [[** k-cr.-t.]] stikiᶅᶅ; [[** k-cr.-t.]] præp. ivi; kun med
e, aldrig med ı eller i [[** rett-serif]] har jeg hørt 1ste stavelse av hev’iᶅᶅ [[** tone]] (høvl),
hevıŋŋ (m. ærmlinning); i ṣeriᶅᶅ (spidsmus) er jeg tilbøielig til at
at benægte at nogen i-lyd kan findes i 1ste stavelse.
Også av de nærstående assimilationer med y er der temmelig
mange. Dertil hører f. eks. byƫyᶅᶅ (m. butelje), hykyᶅᶅ [[** k-cr.-t.]] (haseled),
kryƫȳr, mȳ eller myky, mykyᶅᶅ [[** begge k-cr.-t.]] skal være ældre form for nu sedv.
mikiᶅᶅ [[** k-cr.-t.-stroke]] (Mikal), nykyᶅᶅ, [[** k-cr.-t.]] tyjyᶅᶅ (tøile). Vokalernes art er vaklende i
brẏnyᶅᶅ og brœniᶅᶅ (Brynhild); fẏry og fœri (præp.); fẏryᶇᶇ og
fœriᶇᶇ; hybbȳn og hœbbȳn (gårdnavn. [[** punktum sic, ?? **]] Høiby); hẏll’yk [[** tone]] og hœll’ık [[** tone]] (et
nu forældet hovedtøi); tẏryᶅᶅ og tœriᶅᶅ [1] (kjernestav).
Så er der også nogle assimilationer som der ikke findes
eksempler på i de foran omtalte grupper. Således med ö: [[** streken foran er vel satsfeil **]] brœllœpp
(eller brœllåpp), œllœv (elleve), tœdœr [[** oe-makron#2]] (tiur), alle opståt av
forskjellige vokaler.
Dernæst nogle med e- og æ-lyd: bärfätt, gärbär (gårdn.
Garberg), hällvätt (helvede), käręᶅᶅ [[** k-cr.-t.]] (n. 1. osteform, 2. to bøtter med
vand), lämęᶇᶇ (lemæn). De to har på regelmæssig måde
opståede æ-lyd. I gärbär kan intet vides om 1ste led; i bärfätt er ǿ
gåt over til ä i 2den stavelse, som det let gjør i dette mål; i
käręᶅᶅ [[** k-cr.-t.-stroke]] ligger formodentlig flertalsformen, som også indeholder
labialvokal (kerǫld); thi Tydalen har köråᶅᶅ. [[** k-cr.-t.]]
Endelig er der rimeligvis sammendragning av to assimilerede
vokaler i hø [[** ø-makron]] av hǫfuð, for en del at sammenligne med lǫðu > lō’ö [[** o-makron-overprikk ; apostrof!]]
i Tønsetmålet (side 156 f.). Den samme vokal er der i de
sammensatte ord vølmøl [[** 2x l-]] (vadmel), og ølvøl [[** 2x l-]] (alvor), hvor denne vokal er
indkommen fordi det tykke l er så tilbøieligt til at føre alle
labialvokaler hen til den udtale [2]
. (Forts.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
