Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 12. Assimilation mellem vokaler i stavelser med ligevægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
led står andre slags vokaler, får man derimod -sta: baᶅᶅsta, kęᶅᶅsta, [[** k-cr.-t.]]
māṛṣta, oksta. Der synes således at være udjævning mellem
vokalerne i de førstnævnte. Fra en anden side betragtet synes -stå i
disse at høre sammen med stȯ i Støren, (f. eks. rokstȯ) og sto (f.
eks. rikston) i Meldalen — på hvert sted stemmende i vokal med
dat. plur. og svage fem.s nom. plur. Efter min formening bør
bægge forklaringer forenes.
Oldnorsk labial vokal i 1ste og a i 2den stavelse havde kåpår, [[** å-makron#2]]
mårå, såmår, [[** å-makron#2]] tåmås (Thomas), tåmåsfıŋər; [[** kort f]] med adv. åvå [[** å-tilde]] forbinder sig
åvåbår [[** å-makron#3]] (nedbør) som ved sammenligning med åtbōręᶇᶇ [[** å-makron]] (f. pl. adfærden),
tälbōręᶇᶇ [[** l-]] (omstændighederne) viser sig at have vokalassimilation.
I lådåløs, [[** ø-makron]] av *liðalaus, løs i ledene, vågåṣäl [[** g-stroke-bowl ä-makron l-]] (veiskille) har vi
eksempler på at en bøiningsform får ligevægt i sammensætningen
og således fjerner sig vidt fra det usammensatte ord.
Men der er også adskillige eksempler, ikke altid letforklarlige,
på at a—a ikke har foranlediget nogen udjævning; foruden
komparativer som flātar, [[** l-]] glā’ar [[** = apostrof, ɔ: tone eller forkortelse? **]] f. eks. āl (kjerneved i gran og furu, av
aðal), dala [[** l-]] (speciedaler), framã [[** kort f]] (framan), lāk’aᶇᶇ [[** tone]] eller lāk’ęᶇᶇ, [[** tone]]
badaŋŋ (m. bul på klædningsstykke), fāraŋŋ (førets tilstand); i den
sedvanlige trondhjemske form gamməl [[** l-]] er det en form med synkope,
f. eks. nom. plur., som ligger til grund. Efter eksempler man ellers
ser, kunde det også heller synes uregelmæssigt end normalt at der
ikke er å—å ved lang 1ste stavelse i hanã eller hänã (oldn.
hennar), stakaᶅᶅ (eg. stafkarl, væsen av hankjøn), stakar (opr. det
samme ord). Som eksempel på virkningen fra et a i 2den stavelse
kan man pege på modsætningen mellem guᶅᶅmo og goffa, bægge
smst. med guð. En form uden assimilation har man i komm’ər [[** tone]]
av *kumar (rakle på trær), måske egtl. av *kumr.
Der er temmelig mange ord hvis form slutter sig til de svage
fem. med ligevægt. Av disse har der været a, ved u-omlyd ǫ, i
humul [[** l-]] (m.), jukul, [[** l-]] huku(l) [[** l- husk WJ]] i smstn. med kūl [[** l-]] eller skō, kupul,
skukul [[** begge l-]] (m. etslags skjæker; dets plur., om andre skjæker, hedder skåkla), [[** l-]]
stupul [[** l-]] (tårnfod), stugur [[** g-stroke-bowl]] (utrivelig gran), studug, [[** g-stroke-bowl]] humuṛṣfōt
(hulingen under knæledet, av *homar- [[** ogonek]] for *hamarbót). Oldn. o er der
i brutul [[** l-]] (én der arbeider voldsomt), (ō)tulug. [[** l- g-stroke-bowl ; husk WJ]] Oldn. i har jurug, [[** g-stroke-bowl]]
sumul [[** l-]] (f. simle ɔ: renko). Ubestemmelig vokal har trumul [[** l-]]
(tværdriver). Til disse kommer de opr. sammensatte ord dugur, [[** g-stroke-bowl]] brustūk
(og brystūk), humul [[** l-]] (f. agersyre, hos I. Aasen høymola), muƫru
(eller måtru), rumus (rundhåndet). Udjævning mangler i kūg’e [[** k-cr.-t. g-stroke-bowl tone]] (20).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
