Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Åvertru, traulliŋŋ å slekt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Etteråt fadervår, menn itte sputte; fɐṛ de hadde ɐr men joṛt.
Dɐm hadde are å ennda stærkere bønner, somme tå dɐm,
sål’lessn [[** tone]] ei så ɐr’men [[** tone]] sprakk å stɐṛtt på fḷæk’ka [[** tone]] [1].
I anna ɐrmbønn på nɐṛst vaṛ slik:
„Gu fɐrban’ne [[** tone]] dæ, dinn ɐrm, dæ skæṛ dɐm hata både kvinne
å mann. På dit brøst skæṛ du kraka, tå joṛn di næriŋŋ eta. I
Farens, Sønnens å denn Helligånds namn“.
Etteṛ denn bø’n [[** tone]] skulle ɐr’men [[** tone]] sprække, å remne på stelli.
I linnere rå vaṛ slik:
Dɐm pisse i vinnsteṛ [[** merk innlagt mellomrom]] sko’n, [[** tone]] menn tog itte åk’ke [[** tone]] de fiste hell
de siste. Me denn sko’a [[** apostrof?? eller tone?]] slo dɐm denn sɐm vaṛ støkkinn, åk’ke [[** tone]] de
var fɐḷk hell krøtter, [[** mellomrom er rettet! **]] å les denner bønna:
„ɐr’men [[** tone]] taḷa tell si mor: „je stakk en mann igår“. Tist
mann! mā’nn [[** tone]] eṛ like go. I Farens, Sønnens“ osv.. [[** sic]]
Fɐr jekt å gnerkiŋŋ i leom brukte dɐm denn råa, at dɐm
jikk åt i fḷɐtt hus å la’a [[** tone]] de šuke læm’me [[** tone]] på treskalln. Einn sɐm
var-me, haugg da me i auks åver le’n. Denn šuke spɐr: „Hɐr
heig’ger [[** tone]] du fɐr?“ Denn are svarar: „Je heig’ger [[** tone]] gner’ken [[** tone]] tuṛ
le’n å i ve’n“.
I anna rå va å stæḷa fatfilla på i stelle einn var inne. Kunne
einn få joṛt de så ho itte vaṛt saktne, vaṛt ’n [[** omvendt apostrof]] go att.
Værk å taunnværk dåktiṛde dɐm me å ta litt værk på tre
pinner å slɐ di inn i noḷsia på i tre. Lik*sɐm [[** defekt spatium ell. mgl tegn?]] me dɐm haugg fɐr
jekt å gnerkiŋŋ, skulle šukdommen gå tur mennišen å inn i tre’e. [[** tone]]
Menn dæs’sɐm [[** tone]] nå’n [[** tone]] haugg-ne tre’e, [[** tone]] fækk en šukdommen, om de
var alleṛ så maŋŋe år etter.
„Fɐr en trædve år sea vaṛ de en bigderkær, sɐm låg hos øss
å haugg tem’mer. [[** tone]] Einn dag vaṛt ’n [[** omvendt apostrof]] så lenn’di [[** omvendt apostrof!??]] tå taunnværka så’n [[** omvendt apostrof]]
huje enne å’veṛ [[** tone]] sæ. Hann væske sæ, sætte på sæ frak’ken [[** tone]] å ville
gå tell ’n [[** omvendt apostrof]] Jon Tɐrpi å få’n-tell å rive tuṛ sæ taunna.
„Nei, de skæṛ du itte jæra“, sa en finne sɐm var hos
øss. „Jom’mæ [[** tone]] li’ter [[** tone]] je så“ [[** sic, komma mgl]] sa denn are; „elles trur je skall’n [[** tone]] remner på
mæ“, sa ’n. [[** omvendt apostrof]] „Taḷaṛ du væḷ ve mæ, [så [[** denne [ må være et defekt spatium]] kannši je tɐr jæra dæ go
att“, sa fi’inn. [[** tone]] „Ja kann du de, skær je šeiŋko dæ me de bḷir
brennvin i Bæk’ka“ [2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
