Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 14. Progressiv palatal assimilation på konsonanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de tilfælde hvor n og l danner begyndelsen til lange
konsonantforbindelser [1]: ganske, hanske (efter enkelte forældet hänske), vansk
(forsmå), svänske, œnsk, kánst, skvald’ər [[** tone]] (n.), œld’ər [[** tone]] (m.), foruden
de ved omkastning opståede œldre (f.), snœldre (f.), spaldre (f. & v.).
Der synes allesteds at forekomme nogle sådanne ord, men Slbm.
synes at have flere av dem end nogen av de omgivende dialekter,
som antagelig i sen tid har udvidet palatalitetens område
formedelst sidevirkning; allerede Floren og Tydalen har skvaᶅd’ər [[** tone]] og
spaᶅdre, og det egentlige Slbm. har aᶅd’ər [[** tone]] (m.) og aᶅd’ər [[** tone]] (adv.).
Når der efter palatal vokal regelmæssig følger palatalt n og l også
i Slbm., såsom i męᶅd’ər [[** tone]] (m. korn til maling), spiᶅd’ər [[** tone]] (f.), ṣęᶅd’ər [[** tone]] (m.?)
den øverste del av en bōg, [[** g-stroke-bowl]] smlgn. skjeldre n. hos I. A., så er det
formodentlig en virkelig assimilation. Ntr. kāhlt av adj. kaᶅᶅ
modstår, ligesom i vid udstrækning ellers, både analogien fra ordets
øvrige former og analogien fra l i lignende etymologisk stilling, såsom
hahᶅt, mahᶅt, sahᶅt. Det er formodtl. en relikt fra den tid da
sådanne ord, således som endnu i størstedelen av Romsdals amt,
manglede palatalitet; det hed i ntr. kalht (eller *kalt?); på samme
måde som ved īle, īne foran blev vokalens længde forandret for at
få bevare l’ets dentale karakter.
At palatalisering ikke indtræder efter opr. lang, nu forkortet
vokal er egentlig ikke at betegne som nogen undtagelse; men
ligesom i det sidstnævnte punkt synes de fleste dialekter i omegnen
at have udvidet lydlovens område noget mere end Slbm. Alle
eller næsten alle dialekter i egnen har nemlig dentalt n i bonde
og pl. bœnd’ər, [[** tone]] ränsk (rense), grœnske (f.), vonn (ond), men mindre
almindeligt er det, at der som i Slbm. er dental i såll (n. sold),
sälde eller seldre (v.) og sedvanlig skåldre [[** *har* a defekt ring?]] (skålde). Derimod er der
palataliseret i vęᶇt (v.).
Oldn. dd i ordstammer bliver næsten altid palatalt, også efter
lang vokal f. eks. i ręᶁᶁ, men ikke i vidd (f.) fordi dette tydelig
er dannet av adj. vī.
Derved kommer det nemlig i den sproglige bevidsthed mere
i klasse med de bøiningsformer som først ved et i bøiningen
tilføiet d eller t har fåt sådan lydstilling at de opfylder
betingelserne for palatalisering av n, l eller d. Det er præt. ind. og præt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
