Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 16. Fremadskridende kakuminal indflydelse på l. - Kap. 17. Forplantelse av tilbagetrukken tungestilling til følgende dentaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ōtäṛḍḍe eller ōtäṛṭṭe (dødkjød; også ōtäle [[** ä-makron l-]] findes; efter vb. þola,
nu tøle [[** ø-makron l-]] og täli), [[** l-]] äṛḍḍ’ər [[** tone]] (n. avkom, race, efter ålå), [[** l-]] støṛḍḍ’ər [[** tone]] (tyveri,
efter stålå). [[** l-]] I præt. ind. og præt. partic. av sv. verber på r og l [[** l-]]
er det altid t, aldrig d, som indtræder som endelse f. eks. måṛṭ [[** å-makron]]
(målte, målt), tøṛṭ [[** ø-makron]] (tålte, tålt); dette bøiningsfænomen, som sagtens
er begyndt fra pt. partic. ntr. (som var overveiende fordi det
brugtes i sammensatte tider i aktiv), har foranlediget at ṛḍ i det hele er
bleven en lidet almindelig forbindelse, som i mange ord er fortrængt
eller fortrænges av ṛṭ, sml. bøṛṭṭe foran. Hvor en stemmeløs
konsonant er udtrængt efter l, var det jo etymologisk rigtigt at der
blev t, ikke d i endelsen, f. eks. jäṛṭṭ, pt. av jälp. [[** l-]]
§ 53. På den samme måde påvirker også labiale,
labiodentale og postpalatale konsonanter et efterfølgende l, så at det har
kakuminal dannelse, f. eks. blō, [[** l-]] blī, [[** l-]] flāt, [[** l-]] avv’əl, [[** tone l-]] tag’əl. [[** g-stroke-bowl tone l-]] At den
kakuminale udtale ikke indtræder, er vistnok eksempelløst undtagen
i fremmedord og hvor l som 1ste bogstav i et 2det smstn.-led
kommer direkte efter en labial eller postpalatal kons. i første led.
Et g er bortfaldet efter at have gjort følgende l kakuminalt i mdsn.
nīṛṣ av *Nigles av Nikulás. På samme måde er oldn. g
bortfaldet i häṛḍḍe (f. en træbøile hvorved reb surres), av oldn. hǫgld.
Kap. 17. Forplantelse av tilbagetrukken tungestilling
til følgende dentaler.
§ 54. Som jeg tidligere har fremstillet det i „Lydlæren i den
solørske dialekt“ side 107 har i almindelighed r i rð assimileret ð
i henseende til tungens artikulationssted, hvorved man må antage at
der opstod et slags utrillet r, et ṛ eller lignende, og foran dette
er det oprindelige r bortfaldet med erstatningsforlængelse. Efter
vokalernes behandlingsmåde kan dette antages at have sket samtidig
efter a og efter o, nemlig efterat á var blevet en å-lyd, og før ó
blev til nynorsk o. Av i og y er forlængelsen rimeligvis
indtrådt senere og på en tid da der allerede var kvalitativ forskjel
mellem oldn. í og i, ý og y. I den største del av det østlige Norge
er så det levnede utrillede r blevet til l, [[** l-]] enten det så var fordi
r i forveien var mere tilbagedraget der end i vestnorsk, eller fordi
østnorsk i forveien havde et ḷ, som produktet av rð blandedes
sammen med, og som det berøvede dets egenskab av en delt
konsonant; i det vestlige Norge faldt det derimod tilbage til almindeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
