Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 17. Forplantelse av tilbagetrukken tungestilling til følgende dentaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
r. Slbm. er den yderste ende av en kileformig stribe fra
Romsdals gjennem S. Thjm.s amt, hvor dette vestlige træk optræder inde
mellem dialekter der også i den henseende er østlandske. Det er
karakteristisk, at det både ved Orkla, Gula og Nea er, ikke den øverste,
men den mellemste del av de beboede dalfører der væsentlig har
r av rð. De ord med overgangen rð > l, [[** l-]] som jeg kjender i Slbm.
er āl [[** l-]] (m. etslags plog), āle [[** l-]] (v.), gål, [[** å-makron l-]] (men gār), tē’hēla [[** tone l-]] (hærdet),
men hēr (v. hærde), hālȯg, [[** l- g-stroke-bowl]] fjōl [[** l-]] (m.), bākōl(ə), [[** l-, husk WJ]] svöl, [[** l-]] fōl [[** l-]] (v. fjerne)
spōl, [[** l-]] (m. hale på fisk), ōvøliᶇᶇ [[** ø-makron (sic, som eksempel her burde ordet vel hatt l- ??)]] (uvørren), vøl [[** ø-makron l-]] (v. røre, av virða)
stēnōl [[** l-]] (stenurd). Det er langt flere som har r, nemlig: gār gjærde,
hār, mēgāre mellemgulv, jar’bēr [[** tone]] jordbær, brūrfēr, fār f. spor, fāres
v. færdes, jāre v. bygge gjærde, hēr hærde, ṣäriŋŋ [[** ä-makron]] kjedelkrog, vār
værdig, (kū’-)vār [[** tone, husk WJ]]n. værdi, jōr gjord, jōr jord, bōr, mōr, nōr, skōre
v. støtte, fōre f. læs, vōriᶇᶇ beskaffen, stēr < stirð, (åvå-)bår [[** å-makron#3, husk WJ]] < burð,
skōr = < skurðar =, kvęᶅᶅsvōr, dugur. [[** g-stroke-bowl]]
Til karde (v. & f.) svarer som ellers i det trondhjemske kāl
og kāle, formodentlig opståt ved knoting istedenfor kālə. [[** l-]]
En eiendommelig behandling har rð også fåt i *ǫrðu > ōṛḍe,
oṛḍḍe, ōṛṭe, oṛṭṭe (sælestroppe); at ð istedenfor at være tabt her
synes at være hærdet, kommer formodl. fra sammensætningen (ōlṛiŋŋ [[** l-]]
eller ōṛṭṛıŋŋ), hvor der regelmæssig skulde indskydes ḍ, ligesom i
äṛḍḍ’ər [[** tone]] av ǫlr, og dette ofte blev forandret til ṭ ved den sedvanlige
tendens i dialekten. I bœrre av oldn. byrðr synes ð at have været
tidlig udtrængt.
Der er enkelte som i Slbm. udtaler sl i fremlyden som ṣḷ,
f. eks. ṣḷå. [[** å-makron]] Nogensteds må det være, hvorfra denne udbredte udtale
er kommet, hvori s gjør følgende l kakuminalt, ligesom det i hals
gjør med foregående l; men i det trondhjemske hvor sl i
indlyd altid blir hᶅ, hører det sandsynligvis ikke opr. hjemme. De fleste
udtaler i Slbm. sl i fremlyd som hl, enkelte som sl.
Betingelsen for tykt l er nemlig at tungespidsen ikke er
optaget andensteds. Overgangen dertil er derfor ikke indtrådt i sāl
sadel, fordi den dentale beskaffenhed fra ð blev overført på det
følgende l.
§ 55. Når der efter etymologisk r skulde komme t, har dette
sikkerlig i sen tid, rimeligvis til i 19de årh., gjennemgående
foranlediget supradental udtale. Nu er det kun de færreste som gjør
gjennemgående forskjel på supradental og kakuminal dannelse, men
bevidstheden om nogen forskjel kan hos de fleste vækkes for enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
