Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 18. Andre konsonantassimilationer. - Kap. 19. Uregelmæssige lydovergange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Målet har enkeltvis assimilation mellem konsonanter som
ikke støder sammen, og hvor assimilationen derfor mere ligner
tiljævningen mellem vokaler i forskjellige stavelser (se s. 181 ff.) end de
almindelige konsonantassimilationer. Således er det i ølvøl [[** 2x l-]] < *ǫlvǫru,
vølmøl [[** 2x l-]] < *vaðmol < vaðmól, mysmiᶇᶇe < njótsminne, kvaks < *hvaps,
måske i nätt’ətē [[** tone]] (hvis det er av niðr + eptir og ikke av niðr + at
+ eptir); i Solør findes ved siden av nēt’ətə [[** tone]] og søt’ətə [[** ø-makron tone]] også (rəu-)
sītətə < (rauð-)síðótt, [[** husk WJ]] hvor overgangen ð > t er sikker.
Kap. 19. Uregelmæssige lydovergange.
§ 57. Dissimilationer er foran ved flere leiligheder påvist,
navnlig ved manglende palatalitet av nn og ll i efterlyden når der
er j i forlyden (bœnn, bœlle osv.); denne dissimilation må erkjendes,
hvorledes man end forklarer j’ets forsvinden. Ligeledes er den
dissimilatoriske mangel på palatalisering det primære i den
uregelrette lydbehandling i fēl fjeld, īle ilde, īne inde; i īme (f. munding
(av en sæk) som i andre dialekter pleier at hedde gima, er g
måske heller bortfaldet efter et første sammensætningsled. I nœdd’ər [[** tone]]
< nyrðre, bœtt’ər [[** tone]] < *byrtre er den tilbagedragne artikulation av d og
t opgivet for at dissimilere fra følgende r: i mange andre ekspl.
sees derimod disse lydforbindelser bevaret, f. eks. äṛḍḍ’ər [[** tone]] < ǫlr,
äṛṭṭ’ər [[** tone]] < virtr.
§ 58. Omsætning av konsonanter forekommer temmelig ofte
i dialekten, enkelte slags så ofte at de snarere må kaldes
lydlovmæssige end uregelrette. Navnlig er dette tilfældet med
forbindelserne ðl og rl, som ofte bliver til ldr (jfr. Noreen Ups. Univ.
Årsskr. 1900 og Hesselman Språk o. Stil IV): av et *snerill,
*snørull eller *snǫrull, flert. *snerlar, *snørlar eller *snǫrlar er
opståt snœldre eller sneldre f. kurre, krølle; av øðla firben œldre;
av *sęðla [[** e-ogonek-acute]] seldre eller säldre v. sælde (men såll n. sold), av *spraðla
dels sprāl dels spald’er [[** tone]] sprælle, derav spaldre f. rumpetrold. Andre
metatheser ser mere ud til at skrive sig fra forsnakkelser: *klambr
(ɔ: klǫmbr) > kramm’əl [[** tone l-]] f., blære > blēr [[** l-]] eller brēl [[** l-]] f., flurått [[** l-]] lurvet
kan også hedde frūlåt, [[** l-]] flōr’ã [[** l- tone]] Floren, en avdeling av sognet, i
Asl. Bolts jordebog skrevet Friol, flaks [[** l-]] v., kan også hedde flaske, [[** l-]]
karviŋŋ (vistnok mangesteds nordenfjelds) < kavring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
