Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 19. Uregelmæssige lydovergange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
§ 59. Undertiden forekommer der i dialekten
konsonantovergange som synes ganske regelløse; de vil måske med tiden ved
hjælp av andre dialekter kunne forklares, f. eks. gjennem
uregelmæssig lydsubstitution ved optagelse fra en anden dialekt eller under
en overgangsproces i dialekten selv, eller de kan skyldes
påvirkninger hvis kilde ikke er opdaget, f. eks. sammensætning eller
ubeslægtede ord av lignende form. Men i sjeldnere forekommende
lydforbindelser kan vistnok uregelmæssigheder ofte findes uden noget
sådant, alene fordi lydforbindelsen er sjelden. Således er det måske
med fremlydende dv i dialekten: oldn. dvali hedder vålå [[** l-]] med
bortfald av d, hvilket ikke er sjeldent i dialekterne i denne
lydforbindelse; men dverg hedder tvärg. [[** g-stroke-bowl]] Hvis d var bortfaldt i dette ord,
vilde det faldt sammen med dialektens värg [[** g-stroke-bowl]] < varg ulv. I gūt < Gud
er der gået ud fra skriftsprogformen, og den stemte dental er byttet
med den stemmeløse, fordi den førstnævnte i dialekten ikke hørte
hjemme efter lang vokal. Vanskeligere er det at forklare sig tälk [[** l-]]
m. < talg og kvindenavnet hälke, [[** l-]] som vel sagtens må være < Helga.
Dersom adj. välkiᶇᶇ [[** l-]] vedhængende, glat, ækkel (f. eks. om føre)
hører sammen med valg vammel, hos I. A., så findes
konsonantvekslingen i denne stamme også i andre dialekter, idet Ross fra
Lister anfører et adj. velkjen = valg. I tå’kark [[** å-makron tone k-cr.-t.]] er sidste led jark;
det synes ikke rigtig sandsynligt, at der har været en
sammensætning *fótjark. Om t for ð eller d i præt., og derfra tildels
overført til kakuminalt d, ellers se s. 242.
En overgang fra ð til n, som er utvilsom i endel bygder langs
rigsgrænsen søndenfjelds, bør neppe antages for andet end
tilsyneladende i kok’n [[** k-cr.-t.#1 tone]] f. tykkelse, lęŋn længde, tyŋn tyngde; rimeligvis er
n fra bestemt dativ, som hedder ligedan som disse former, overført
til grundformerne, jfr. grein søndenfjelds < grend.
§ 60. Av folkeetymologiske omformninger skal her kun nævnes
bręᶇᶇhutu nesle for brenn—*nutu, av *nata, og *rein—ertla >
*ring—ella; derav nu riᶇdiᶅᶅ. Beslægtet med folkeetymologien er det,
når et i virkeligheden mere eller mindre fuldstændig uddød ords
betydning er gået over på et andet ord, der skjønt ubeslægtet havde
en vis berøring med det både i form og betydning. Således: häṛṣ [[** ä-makron]]
v. hilse, med betydningen fra heilsa overført på halsa omfavne; lœs [[** oe-makron]]
at låse, både op og igjen, altså med betydningen fra lęsa [[** e-ogonek-acute]] overført
på formen av löysa; lęŋn f. lænd (på hesten), med form fra lęŋn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
