Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle bemærkninger om „u-omlyden ved bevaret u“ i østnorske dialekter, av Amund B. Larsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2) fordi Slbm. labialiserer vokaler i så stor utstrækning, at man
ikke kan ta noget hensyn til hvad dets vidnesbyrd tyder på. Målet
er visselig også meget eiendommeligt i sin vokalbehandling, både
ved at labialisere og delabialisere, men uten vidnekraft er det
derfor ikke, og H.s eksempler i den retning er særlig uheldige. Målets
ōṛṭe av *arða *ǫrðu har nemlig lukket o i al den norsk jeg har
støtt på søndenfor Tromsø stift, og må derfor få lov at være
eksempel på a med u-omlyd i Slbm. som på de andre steder; og
målets koṛṭṭ kart, umoden frugt, er vistnok av mig (s. 176) omtalt
i sammenhæng med ord som har a foran rt; men det kan allikevel
neppe komme av *kartr; Ivar Aasen anfører kort fra Telemarken,
Ross fra Råbyggelaget og Mandal, og jeg kan selv bevidne kort, [[** skript-r]]
kårt [[** skript-r]] fra Nedenes. Det er ikke noget eksempel på, at a går over
til o i Slbm.
Efter de østnorske dialekters sproggeografiske stilling kan
man ikke der vente at finde u-omlyd i svake hunkjønsord som må
være unge i dialekten, såsom hakke, paᶇᶇe, vel også kaᶇᶇe, eller i
avledninger som minder altfor stærkt om ord av andre ordklasser,
såsom bratte, blaᶇde, [[** l-]] raŋŋe, spaldre. Desuten får man vel medgi,
at nominativ ental også har hat en vis mulighet for at bli levnet
til nutidssproget, selv hvor dialekten var av dem hvor u-omlyden
fandtes i (næsten) alle andre kasus. Jeg finder således at der blir
så få svake hunkjønsord som der kan bli tale om, at de 5
eksempler på u-omlyd som en systematisk luken ikke kan bortskaffe,
høne, [[** ø-makron]] håᶁᶁe, håhrpe, ōṛṭe og åske, gir en efter omstændigheterne god
repræsentation for dem. Mon man kan skaffe 5 andre uten omlyd
som der ikke kan gjøres berettigede indvendinger imot? Men for
mig er det hovedsaken: Slbgm. har likeså mange, og i det hele
omtrent de samme, som Oplandets. I den motsatte retning, i N.
T.hjem og især i Tromsø stift er der færre; især i Nordland mangler
u-omlyden i ord som i oldn. hadde a i absolut fremlyd (alda, *arða,
aska), hvilke ellers gjerne hører til dem som varierer mindst.
Hvor H. træffer ægte u-omlyd i ren trønderske bygder anser
han den ikke for målets eget produkt, men for indvandret, i Slbm.
vestenfra, ved en sproglig påvirkning som også ellers er kjendelig
i et belte tvert over Orklas, Gaulas og Neas dalfører. Denne efter
geografiske og (alle mig bekjendte) historiske forhold usandsynlige
påvirkning tvers over fjeld og dal antar han, fordi det »vilde ha vore
underlegt, at dersom dette ljodbrigde hadde vore noke større utbreidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
