Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle bemærkninger om „u-omlyden ved bevaret u“ i østnorske dialekter, av Amund B. Larsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke regulert av den oprindelige vokal, men av den følgende
konsonant, efter den regel som Hægstad omtaler Merkn. s. 250, noten
2, og som jeg fremsatte i Kgl. n. Vidsk.selsk.s skrifter 1881 s. 42
og 1885 s. 111. I nogle præstegjeld i Østerdalen er der en
lignende vokal, u [[** u-overprikk]] eller ȯ, i bægge stavelser i ord som hȯkȯ, [[** o-makron-overprikk#1]] snȯrȯ, [[** o-makron-overprikk#1]]
og da man ikke der som i Holtålen har tilsvarende assimilation av
oldn. viku etc., kan man ikke der, således som i de nævnte
trondhjemske bygder, gå ut fra en ukjendt og unævnt vokal hvorav
alting kan komme. Man må der gjøre det som jeg holder for at
man bør gjøre over hele det assimilerende distrikt, utgå fra oldn.
ǫ > ȯ eller ȯ, likesom i lok > lȯkk. Derom fastholder jeg også at
det vidner, når til oldn. hlaða og lignende ord svarer lȯ’ə [[** o-makron-overprikk tone]] eller
lø’ə [[** ø-makron tone]] og tø’ə [[** ø-makron tone]] (gjødsel), som i vid geografisk utstrækning er faldt ut
av de assimilerende ords rækker på et tidligt trin, fordi ð bortfaldt.
I Nordlands amt mangler assimilationen, og hvor de svake
hunkjønsord har nogen endelse, er det nominativendelsen a den
viser tilbake på. Likesom i det sydlige av Smålenene mangler
også u-omlyden (hākä, snārä); dog har man også der den
sammensatte u-omlyd også ved kort 1ste stavelse, f. eks. i Korgen i
Hemnes (og tilsvarende vel i hele Helgeland) tvōgä, tvårä, [[** å-makron]] i Steigen (og
tilsv. formentlig i de nordlige distrikter) tvōg, tvør, [[** ø-makron]] altså
behandlingen endnu der fordelt efter den hos Hægstad s. 250, noten 2
omtalte regel: hukku, men snörru. En eiendommelig
overensstemmelse med Smålenene er det, at også her går nominativs overmagt
over de kasus der kunde ha u-omlyd, videre i oldn. svala end i
þvaga og þvara, idet det hetter svālä, [[** l-]] henholdsvis svāl. [[** l-]] U-omlyd
uten foranledning fra foregående labialkonsonant foreligger i slōgä,
henholdsvis slōg av slaga.
På grund av disse sproggeografiske forhold siger jeg, at
dialekterne, såvidt mig er bekjendt, vidner for at u-omlyd i kort
rodstavelse ved bevaret u i oldnorsk hersket i indlandsbygderne fra
Namdalen til Kristianiafjorden, og det skrevne sprog har endnu
ikke motbevist dette for mig.
Om u-omlyden i lange rodstavelser uttaler H. sig noget mindre
sikkert, og bortset fra Slbm. erkjender han nuværende labial vokal
i dem for opståt ved u-omlyd av én eller anden art. I Slbm.
kasserer han derimot størstedelen av mine eksempler, enten 1) fordi
der er en labialkonsonant nogensteds i dem, f. eks. flåske, [[** l-]] skølme, [[** l-]]
eller fordi de har gutturalnasal efter vokalen, f. eks. gåŋŋe, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
