Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bårdsrudsgutten. - Troldkjærringen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En kveld kom det en fingubbe did. Han havde en svær bør
med vildt, som han tænkte at få solt hos skriveren, futen og
presten; nu var han træt og trængte hus for natten. Bårderuden gav
sig i prat med ham, og da han skjønte, at gubben ikke var så
enkel, napped han ham i trøien og bad ham følge ud i koven.
„Kan du skaffe os af med denne opæderen, skal du gå ligeså
kroget hjem af korn og uld, som du nu gjør af fugl og hare“.
Finnen stod en stund. „Har han gjort dere noget?“ sa han. „Nei,
ikke andet end, at han har ædt syv eiere fra gård og grund, og
nu er jeg også snart færdig“, sa han. „Ja, men er det ikke mer
han har forbrudt, nytter det ikke at friste med andet end finskud“,
sa gubben. „Brug hvad du vil, bare vi blir kvit ham.“ „Men til
det trænger jeg en hårtop af ham, og den må tages, så han ikke
ved om det“, sa finnen.
Om natten mens byttingen snorksov, så stuen risted, listed
Bårderuden sig op, tog saksen og klipte en lok af hans lange hår.
Men idetsamme saksen slog igjen, le’ed han på sig og slutted med
snorkingen.
Om morgenen tog finnen tre bygkorn, tre havrekorn og tre
hampkorn samt hårlokken, og tulled det ind i en lærredsfille. Dette
kasted kan ud i en nordrindende bæk. Ikke før var tullen i
vandet, før det smald som et bøsseskud og en stråle fløi afsted lige
mod huset. Men da de kom ind, sad byttingen lige frisk og
rugged med hodet; bare ved det ene øret var han lidt svidd. „Ja,
nu har du eller nogen anden skjæmt skottet for mig“, sa finnen.
„Skyd et til“, sa Bårderuden. „Nei, klore mig om jeg gjør, for da
blir det bagskott, og tar dig eller mig lige i panden“.
Men siden den dag blev Bårderudsgutten endda værre til at
æde og skrige. Han tuded som en gråbein, og Bårderuden måtte
hakke halm og male for at skaffe vomfyld til denne styggen.
Troldkjærringen.
Ved Røgden levde en troldkjærring, som havde lært af den
vonde selv. Hun havde været i kvernhuset om julenatten og så
var han kommet til hende om natten og havde bedt hende tjene
sig, så skulde han hjælpe hende at sætte vondt på folk og krøtter.
En jente som var bedragen af kjæresten sin, kom til
kjærringen og bad hende sætte vondt på hendes forfører. „Skal jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
