Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halt-Ola-gutten. - Spå-Helene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
godt, og selv om felen var sprukken, lød den dog høit og rent når
han fik den i hænderne, og gik den rent i stykker, så kunde han
sætte strenger på en vedski eller en tørfisk og spille lige godt.
Og når han selv blev altfor træt til at kunne spille mer, brugte
han at reise felen mod væggen og bad den spille selv — og spille
gjorde den om han aldrig rørte ved den.
Det var næsten som han kunde spille liv i den døde også.
Om folk var aldrig så gamle og halte og skakke, så begyndte det
at maure i benene deres, og de måtte frem på gulvet og svinge på
sine stive lægger. Men når spillet var over og man var kvit dets
betagende magt, gyste folk og var ræd både gutten og spillet hans.
For det var noget alle vidste, at han havde lært sin kunst af den
vonde. Han havde været ved Skråkkarbergs-kvernen om julekvelden,
og der havde Gammel-erik lært ham. Men først havde han måttet
sælge ham sin sjæl og skrevet under kontrakten med blod af
fingerhjertet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
