Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Spå-Helene
- Hann Kals´-joan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter den dag så folk helst, at Spå-Helene holdt sig unda,
men når hun kom, blev hun fegnet på det bedste.
*
En gang gik Spå-Helene over Dunderen [1], og der traf hun to
jætere. „Hvem jæter dere for da, gutter?“ spurte hun. „For
Kjølabønderne“, sa de. „Ja så; jeg tænkte dere jæted for udyrene,
jeg“, sa hun“. [[** sic, trykkfeil **]] „Hvor er du fra?“ sa den største gutten og satte
frem foden. „Derfra som alle lafterne vender ud og murpiben står
midt på taget“, svarte hun. Gutterne syntes at dette var en rar
kjærring. Nu satte hun sig også, slog varme og begyndte at suge
på en svart lerpib-stub. „Hvor skal du hen?“ voved gutten sig
til igjen. „Så langt veien rækker; men først til Vilbonahå; kan
du stelle mig på did?“ „Jeg kan nok, dersom jeg bare vil“.
„Hvis du ikke viser mig veien, stevner jeg bjørnen på krøtterne
dine“, sa hun og hytted med kjæppen. „Kan du det, du?“ sa
gutten. „Ja det skal du få se“. „Det skulde være rart at
kunne“, sa han; „lær mig det“. „Huf, huf, det er bare for voksne
folk, som kan bruge det med vet og forstand det, gutten min“, sa
hun. „Å kjære, lær mig det, så skal jeg stelle dig så rigtig på
veien; ellers kan du bli gående her i skogen i nat“. „Ja jeg skal
lære dig det; men da må du love at du ikke bruger det og heller
ikke fortæller det til nogen kristen sjæl“. Det loved han.
En kveld nogle dage efter var en kalv kommen ind på
sætervolden og hopped og gjorde ruudkast. „Det skulde være moro at
friste, om det er noget ved det, som denne rendekjærringen tutred
ihop“, sa den ene gutten. „Er du gal!“ sa den anden; „vil du at
bjørnen skal ta kalven?“ „Nei, men jeg skal bare prøve, ora det
duger“.
Ikke stort før var gutten færdig med troldbønnen, før det
braged borte i holtet og en bjørn kom hattende, [[** sic ]] slog kloen i
kalven, vred hodet af den og slæpte den afsted, lige for næsen på dem.
Og da bjørnen derved fik smag på kjød, blev den siden et fælt
skadedyr.
Hann Kals´-joan. [[** tone]]
Hann Kals´-joan, [[** tone]] sum bigde Påls´bær [[** tone?]] på Håff´såkt-skoga, [[** tone]]
var-itte eiŋ’kel [[** tone?]] tell å traulle, hann. Einn vår vaṛ ’n [[** omsnudd apostrof]] i Sɐrmen å fḷeitte, å
[1] En høi bergryg kort østenfor rigsgrænsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/2/0280.html
