Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- En liden bøn for Tøver.
- Fæbøn. Optegnet av Moltke Moe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tøver, tæver eller tauver betegner i bygdemålene nu en fæsygdom,
en lammelse i munden eller svælget, og mot den er denne signelsc rettet; i
gammelnorsk betydde taufr trolldom og trolldomsmiddel overhoved (tysk
Zaubcr). — De ni slags tøver forekommer også i en signelsc fra Nordfjord 1862 [[** sjk]]
hos Bang, Norske Hexeformularer, nr. 75; også i mange andre formularer
samme steds omtales tauver, se f. eks. nr. 04, 71, 76, 139, 177, osv.
*
Fæbøn.
Fra Selljord, optegnet 1891 av Moltke Moe.
*
Jomfru Maria mi!
Lån du meg dine nyklar tri,
så læser eg mine krǣtur fri
fe ulvetann
å bjønneramm.
— No æ låsen sett’e!
Fæ- og gjæterbønner av denne art bruktes før i tiden ganske almindelig,
mangesteds i vort land, like ned til slutten av sidste aarhundrede. Ved deres
hjælp mente man at kunne gjøre ulv og udyr uskadelige og binde dem, —
„klumse“ eller „fjetre“ dem, som det hette; derav det gjængse navn
klumsebønner.
Norske avændringer og sidestykker til denne bøn er samlet hos Å. Chr.
Bang, Norske Hexeformularer og magisko opskrifter, nr. 261—279; smlgn.
Theologisk Tidsskrift 1885, s. 179—184.
Lignende bønner kjendes rundt om i Europa, hos alle folk som driver
fædrift. Mer eller mindre overensstemmende er således følgende svenske,
danske og tyske: Antiquarisk Tidskrift för Sverige I (1864), s. 204 f.;
Eva Wigström, Folkdiktning, Andra samlingen (Gøteborg 1881), s. 401; [[** sjk om 404]] M.
Lorenzen, Signeformularer og Trylleràd, efter yngre jyske håndskrifter (Særtryk
av „Samlinger til jysk Historie og Topografi“, Aalborg 1872), nr. 32 B (mot
hugorm); Jacob Grimm, Deutsche mythologie II ⁴, [[** satt inn thin space]] s. 1037 (fra 15de [[** sjk tall]] årh.);
A. Schönbach, Eine Auslese altdeutscher Segensformeln, nr. 8 og 9 (i „Analecta
Graecicnsia“, Graz 1893); Zeitschrift für deutsche Mythologie IV (Göttingen
1859), s. 27; Jeitteles i Germania XX (1875), s. 437 (fra 15de årh.) og s.
439 (fra Steiermark); Wilh. Mannhardt, Wald- und Feldkulte I (1875). s. 274
(fra Nedre Østerrik); Ulrich Jahn, Hexenwesen und Zauberei in Pommern (i
„Fcstsohrift der Gesellschaft für Pommersche Geschichte und
Alterthumskunde“, Stettin 1886), [[** sjk tall]] nr. 429; jfr. H. Frischbicr, Hexenspruch und
Zauberbann in der Provinz Preussen (1870), s. 146 [[** sjk tall]] f., — o.s.v.
I alle disse formler fortælles om en eller tre himmelske nøkler,
ved hvis hjelp den bedende lukker munden til på de vilde dyr, så de ikke
kan skade hans fæ. Nøklcrne — som i Norge oftest er tre — tillægges snart
jomfru Maria, eller Jesus og Maria i fællesskap, snart Petrus, snart st. Olav;
i utenlandske formninger ofte st. Martin, gjæternes helgen.
Oftest er Petrus, himmelportneren, bærer av nøklerne. Denne tro har
sit utgangspunkt i Kristi ord til Petrus (Matt. 16,19): „Jeg vil gi dig nøklerne
til himlenes rike, og hvad du binder pä jorden, skal være bundet i himlen, og
hvad du løser på jorden, skal være løst i himlcn“. Allerede tidlig blev dette
ord opfattet som om der var to nøkler, én til himlen og én til jorden; derfor
fremstilles Petrus, likesom hans efterfølgere paverne, med to nøkler. Stundom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/2/0306.html
