- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
143

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - III. Kvasimodo i Gabestokken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tusinde andre Forhaanelser haglede ned over den
ulykkelige Klokker, ledsaget af Hujen, Forbandelser,
Latter og Stenkast.
Kvasimodo var rigtignok døv, men han saa’ godt,
hvor almindelig Forbitrelsen var imod ham. Ra-
seriet kunde da ogsaa tydeligt nok læses paa Folks
Ansigter. Tilmed tjente Stenkastene til at forklare
Latteren.
Han holdt sig i Begyndelsen godt; men lidt efter
lidt ophørte denne Taalmodighed, der allerede var
begyndt at give efter under Bøddelens Svøbe. Alle
disse Bremsestik tirrede dog til Slutning. Den astu-
riske Tyr, der ikke bryder sig meget om Pikadorens
Angreb, lader sig omsider bringe i Harnisk af Hun-
dene.
Kvasimodo lod først at truende Blik fare hen over
Mængden, men da han var bunden, var hans Blik
ikke i Stand til at bortjage de Fluer, der satte sig
fast i hans Saar og stak. Nu prøvede han paa at
sprænge sine Baand, og denne rasende Anstrengelse
fik det gamle Hjul paa Gabestokken til at knage paa
sin Akse. Latteren og Glædesskrigene fordobledes
imidlertid kun derved.
Nu blev den Ulykkelige, der ikke kunde sprænge de
Jern, der holdt ham lænket som en Ulv, igen rolig.
Kun en Gang imellem fik et Suk fuldt af Raseri
hans Bryst til at hæve sig. Paa hans Ansigt saa’
man derimod hverken Skamfuldhed eller Rødme.
Han stod altfor meget paa det umiddelbare Natur-
standpunkt til at vide, hvad Skam var. Men Vrede,
Had, Fortvivlelse overtrak langsomt dette hæslige
Ansigt med en Sky, der blev mere og mere mørk, mere
og mere opfyldt af en Elektricitet, der i tusinde Lyn
fo’r ud fra Cyklopens Øje.
Imidlertid opklaredes denne Sky et Øjeblik ved
Synet af et Mulæsel, der gik igennem Mængden og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free