- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
144

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - III. Kvasimodo i Gabestokken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bar en Præst paa sin Ryg. Jo længere den stakkels
Klokker saa’ paa dette Dyr og denne Præst, desto
gladere blev Udtrykket i hans Ansigt. Paa hans Ra-
seri fulgte et forunderligt Smil, fuldt af en Blidhed,
en Taalmodighed, en Ømhed, der ikke kan beskrives.
Jo nærmere Præsten kom, desto klarere, tydeligere,
desto mere straalende blev dette Smil.
Det var, som om den Ulykkelige hilste Synet af
en Frelser.
Alligevel slog Rytteren Øjnene ned, da hans Mul-
æsel var saa nær ved Gabestokken, at han kunde
kende Synderen, og han vendte pludseligt om, satte
Hælene i Siden paa Dyret og skyndte sig bort for
at undgaa Pøbelens haanende Skrig. Han lod over-
hovedet ikke til at have Lyst til at blive hilst og gen-
kendt af den stakkels Djævel i en saadan Stilling.
Denne Præst var Ærkedegnen Claude Frollol
Skyerne formørkede atter, og det i en endnu
højere Grad Kvasimodos Pande.
Smilet var endnu at se, men nu var det bittert,
modløst, bedrøvet.
Tiden gik. Han havde været i Gabestokken i det
mindste halvanden Time og var i den Tid bleven
mishandlet, bespottet og næsten stenet.
Pludselig bevægede han sig igen i sine Lænker med
fordoblet Fortvivlelse, saa at Bjælken, der holdt Hju-
let rystede, og idet han brød Tavsheden, som han
hidtil saa haardnakket havde bevaret, skreg han med
et hæst, rasende Hvin, der snarere lignede en Hunds
Gøen end et Menneskes Skrig, og som aldeles over-
døvede Larmen nedenunder: „Noget at drikke!“
Denne fortvivlede Bøn var saa langt fra at røre
Mængden, at den tværtimod fordoblede Pøbelens Mun-
terhed.
Ikke en eneste Stemme lod sig høre omkring
den stakkels Kvasimodo, uden for at spotte over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free