Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog - II. Misundelse - III. Man skal ikke betro en Ged sine Hemmeligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lombes Ord, opløftede dem igen, straalende af Glæde
og Stolthed, og heftede dem atter paa Føbus. Hun
var meget smuk i dette Øjeblik.
TREDIE KAPITEL.
Man skal ikke betro en Ged sine Hemmelig-
heder.
Den gamle Dame, der havde været Vidne til denne
Scene, fik pludselig et Stød paa Benet, uden at hun
vidste, hvorfra det kom.
„Hellige Jomfru 1
“ skreg hun, „hvad er det dog, der
pusler ved mine Ben? Ak! det hæslige Dyr!"
Det var Geden, som var kommen for at lede
efter sit Herskab, og som ved at ile hen til hende
var kommen til at indvikle sine Horn i den Dynge af
Klæder, der bedækkede Damens Ben, naar hun sad
ned.
Uden at sige et Ord gjorde Taterpigen den atter
løs- . „
„O! det er den smukke lille Ged, der har Guld-
horn!" raabte Berangere og hoppede af Glæde.
Taterpigen lagde sig paa Knæ og trykkede det
kælne Dyrs Hoved til sin Kind. Man skulde næsten
tro, at hun bad det om Forladelse, fordi hun saale-
des havde forladt det.
Imidlertid hviskede Diane til Colombe:
„Min Gud! Hvorfor har jeg ikke før tænkt paa
det? Det er jo Taterpigen med Geden. Man siger,
at hun er en Heks, og at Geden gør mange vidunder-
lige Kunster."
„Nu, saa maa Geden ogsaa more os og gøre et Mi-
rakel for os," sagde Colombe.
Diane og Colombe henvendte sig nu ivrigt til la-
terpigen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
