Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog - III. Man skal ikke betro en Ged sine Hemmeligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Hør, Du Smaa! Lad dog din Ged gøre et Mirakel
for os!“
„Jeg forstaar ikke, hvad De mener?" svarede Dan-
serinden.
I dette Øjeblik opdagede Fleur de Lys en brode-
ret Skindpung, der hang ved et Baand om Halsen
paa Dyret.
„Hvad er det?" spurgte hun.
Taterpigen saa’ paa hende med sine store, smukke
Øjne og sagde:
„Det er min Hemmelighed."
„Jeg gad dog nok kende den Hemmelighed!" tænkte
Fleur de Lys.
Imidlertid rejste den gamle Dame sig lidt ærger-
lig op.
„Nu!" sagde hun, „hvis Du, Taterpige! og din Ged
ikke vil danse for os, hvad vil I da her?"
Taterpigen gik langsomt og uden at svare hen-
imod Døren. Men jo nærmere hun kom den, desto-
langsommere blev hendes Skridt. En uimodstaaelig
Magt syntes at holde hende tilbage.
Pludselig rettede hun sine Øjne glinsende af Taa-
rer paa Føbus og standsede.
„Min Gud!" raabte Kaptajnen. „Saaledes skal Du
ikke forlade os! Kom og dans for os. Men hør en
Gang, mit smukke Barn, hvad hedder Du?"
„Esmeralda!" svarede Danserinden, der vedblev at
stirre paa ham.
Ved at høre dette usædvanlige Navn brast de unge
Piger ud i en skingrende Latter.
„Naa" — sagde Diane. „Det er et frygteligt Navn
for en Pige!"
„De ser nok, at det er en Heks!" raabte Arne-
lotte.
„Min Kære," sagde Aloise højtideligt. „Dine For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
