Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - III. Den Sorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde han en lang, endnu ikke ganske lægt Skramme.
Esmeralda fo’r forskrækket tilbage.
„0!“ vedblev Præsten. „Unge Pige, hav Medli-
denhed med mig! Du tror, at Du er ulykkelig, ak,
ak, Du ved endnu ikke, hvad Ulykke er. 0! at elske
en Kvinde, og saa at være Præst! at være hadet! at
elske af hele sin Sjæls Raseri; at føle, at man for
det mindste af dine Smil vilde give sit Blod, sine Ind-
volde, sin Ære, sin Salighed, Udødeligheden, Evig-
heden, dette Liv og det andet, og saa — se Dig for-
elsket i en Soldats Uniform; være til Stede med
sin Skinsyge og sit Raseri, medens Du bortødsler
Kærlighedens og Skønhedens Skatte til en ussel, tan-
keløs Laps; at se dette Legeme, hvis Former brænder,
denne Barm, der er saa henrykkende, dette Kød bæ-
ve og rødme under en Andens Kys, o Himmel! at el-
ske hendes Fod, hendes Arm, hendes Skulder, tænke
paa hendes blaalige Aarer, paa hendes blændende
hvide Hud, saa at man om Natten vrider sig som
en Orm paa Gulvet af sin Celle — og saa at se
alle de Kærtegn, man har drømt om, ende paa
Pinebænken/’
Præsten vred sig som en Orm paa det vaade
Gulv og stødte Hovedet imod Kanterne paa Sten-
trappen.
Den unge Pige hørte paa ham, stirrede paa ham.
Da han udmattet og stønnende tav, gentog hun
halvhøjt:
„O, min Føbus!“
„Jeg bønfalder Dig,“ raabte han, „dersom Du har
et Hjerte, saa stød mig ikke fra Dig. O, jeg elsker
Dig! Jeg er ulykkelig!"
„Naar Du udtaler dette Navn, Ulykkelige! er det,
som om Du søndersled alle mit Hjertes Nerver med
dine Tænder."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
