Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - III. Den Sorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K -
„Naade! Naade! Dersom Du er kommen fra
Helvede, følger jeg Dig derned. Jeg har gjort alt for
det. Det Helvede, hvori Du er, vil være et Paradis
for mig. Synet af Dig er mere henrykkende, end
at se Gud selv. O, tal! Du vil ikke bønhøre mig! O,
dersom Du blot vilde det! Hvor vi saa kunde væ-
re lykkelige! Vi vilde fly. Jeg skulde hjælpe Dig
at flygte; vi skulde ile bort herfra; vi skulde opsøge
et Sted paa Jorden, hvor der er en skønnere Sol,
mere grønne Træer og en mere blaa Himmel. Vi
skulde elske hinanden, vi skulde udgyde vore Sjæle i
hinanden, som vi i Forening skulde drikke af Kær-
lighedens uudtømmelige Bæger.“ —
Hun afbrød ham med en frygtelig Skoggerlatter.
„Se en Gang, min Fader! I har Blod omkring
Eders Negle!“
Præsten var et Øjeblik som forstenet. Han stir-
rede stift paa sin Haand.
„Ja vist!“ sagde han endelig i en forunderlig ro-
lig Tone, „fornærm mig, spot mig, foragt mig, men
kom, kom! Lad os skynde os! Det er for at und-
gaa det, som skal ske i Morgen, siger jeg Dig. Gal-
gen paa Grevepladsen, ved Du. Den er allerede fær-
dig. Det vilde være grueligt at se Dig gaa til Bet-
terstedet. O, Naade! Naade! Jeg har aldrig følt
saaledes som nu, hvor højt jeg elsker Dig. O, følg
mig! Du kan altid bagefter lære at elske mig, naar
jeg først har frelst Dig. Du kan hade mig, saa længe
Du vil; men kom nu! I Morgen! i Morgen! Gal-
gen! Henrettelsen! O, frels Dig og skaan mig!“
Han tog hende ved Armen; han var aldeles for-
styrret, han vilde slæbe hende af Sted.
Hun stirrede ubevægelig paa ham. „Hvad er der
blevet af Føbus?“
„Han er død!“ skreg Præsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>