Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - IV. Sandsten og Krystal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Hurtig! hurtig 1
“ raabte den Døve og forsøgte at
trække Hesten af Sted. „Denne Vej! denne Vej!“
Føbus gav ham et voldsomt Spark for Brystet.
Kvasimodos Øjne funklede. Han gjorde en Bevæ-
gelse for at kaste sig over Kaptajnen. Derpaa ud-
brød han:
„O! hvor I dog er lykkelig, at der dog er Nogen,
der elsker Eder!“
Han lagdeVægt paa Ordet „Nogen“ og sagde, idet
han slap Hestens Tøjler:
„Saa rid da!“
Føbus galopperede af Sted, idet han udstødte nogle
kraftige Eder, og Kvasimodo saa ham forsvinde i den
mørke Gade.
„O, Gud!“ sagde den stakkels Døve ganske sagte,
„at sige Nej til sligt!“
Han gik ind i Notre Dame Kirken, tændte sin
Lampe og steg op i Taarnet. Som han havde ventet,
befandt Taterpigen sig endnu paa samme Sted, som
da han forlod hende, og saa snart hun fik Øje paa
ham langt borte, styrtede hun hen imod ham:
„Alene!“ raabte hun og slog fortvivlet sine smukke
Hænder sammen.
„Jeg har ikke kunnet finde ham,“ sagde Kvasimodo
koldt.
„Du skulde være bleven der hele Natten!“ udbrød
hun hidsig.
Han saa hendes vrede Mine og forstod Bebrej-
delsen.
„Jeg skal passe bedre paa ham en anden Gang!“
sagde han og bøjede Hovedet.
„Gaa din Vej!“ sagde hun til ham.
Han forlod hende, og hun var misfornøjet med
ham. Han vilde derimod hellere lade sig mishandle
af hende end volde hende Sorg. Derfor tav han og
skjulte sin Smerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
