Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Bog - I. Frelseren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Gaa, Uhyre! Gaa, Morder!“ hviskede hun med
skælvende og svag Stemme, da den næsten var kvalt
af Vrede og Forfærdelse.
„Naade! Naade!“ bad han og trykkede sine bræn-
dende Læber mod hendes snehvide Skuldre.
Hun greb med begge Hænder fat i de Haar, der
endnu var tilbage paa hans skaldede Hoved, og søgte
at afværge hans Kys, som om de var Bid.
„Naade!“ gentog den Elendige. „Naar Du vidste,
hvor højt jeg elsker Dig! Det er Ild og smeltet Bly,
der syder gennem mine Aarer, og mit Hjerte sønder-
skæres af tusinde Knive !“
„Gaa, Djævel!“ raabte hun og udspilede sine Fingre
for at sønderrive hans Ansigt med sine Negle.
„Elsk mig, for den barmhjertige Guds Skyld, elsk
mig!“ raabte den ulykkelige Munk og trykkede hende
fastere til sit Bryst.
Pludselig følte hun sine Kræfter svinde og næsten
overvunden og halv kvalt af Vellystningens Favntag
anspændte hun sine sidste Kræfter og raabte:
„Hjælp! Hjælp! En Vampyr! En Vampyr!“
Ingen kom hende til Hjælp. Dsiali alene var vaag-
net og brægede ængstelig.
„Ti stille, fordømte Bæst!“ raabte Ærkedegnen,
skummende af Raseri.
I det samme berørte Taterpigens Haand et Stykke
koldt Metal. Det var Kvasimodos Fløjte. Hun greb
den med en krampagtig Glæde, førte den til sine
Læber og blæste af alle Kræfter. Piben gav en
skingrende og gennemtrængende Lyd fra sig.
„Hvad er det?“ raabte Munken.
Næsten i samme Øjeblik følte han sig greben af
en stærk Haand.
Cellen var mørk. Han kunde ikke tydelig se, hvem
der havde fat i ham, men han hørte den Ubekendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
