Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Bog - II. Fangerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Første havde el stort, dumt Ansigt, var be-
ruset og forvirret. Han var klædt i Pjalter, haltede
og slæbte Benene efter sig.
Den Anden var en bleg, smilende Figur, som Læ-
seren allerede kender.
Kongen betragtede dem et Øjeblik uden at sige
et Ord, derpaa henvendte han sig pludselig til den
Første:
„Hvad er Dit Navn?“
„Gieffroy Pincebourd."
„Din Haand*ering?“
„Betler1
“
„Hvad havde Du at bestille i dette fordømmelige
Opløb?“
Betleren stirrede paa Kongen, idet han forlegen
dinglede med Armene. Det var et af disse svage Ho-
veder, hvor Forstanden er lige saa ilde faren som
et Lys under en Lysesaks.
„Jeg ved det ikke!“ sagde han, „de andre gik, og jeg
gik med.“
„Gik I ikke for at angribe og plyndre Eders Herre,
Overdommeren?“
„Jeg ved nok, at man gik for at tage noget hos en
eller anden, men det er ogsaa det Hele.“
En Soldat viste Kongen en Gartnerkniv, som han
havde fundet hos Betleren.
„Kender Du dette Vaaben?“ spurgte Kongen.
„Ja, det er min Knivl Jeg arbejder i en Vin-
gaard.“
„Og erkender Du dette Menneske for Din Kam-
merat?" tilføjede Ludvig den Ilte, idet han pegede
paa den anden Fange.
„Nej, ham kender jeg ikke!"
„Det er tilstrækkeligt!" sagde Kongen, idet han
gav den tavse Person, der stod ubevægelig ved Dø-
ren, et Vink.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
