Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Bog - II. Fangerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Mester Tristan!“ sagde han, „det er en Mand for
Eder!“
Tristan 1’Hermitte bukkede. Han gav sagte to
Drabanter Ordre til at føre den stakkels Betler bort.
Imidlertid havde Kongen nærmet sig til den an-
den Fange, der svedte Angstens Sved.
„Dit Navn?“ spurgte han.
„Pierre Gringoire! Sire!“
„Din Haandtering?“
„Filosof, Sire!“
„Hvordan tør Du understaa Dig, Krabat, at over-
falde vor Ven, Overdommeren, og hvad har Du at
meddele om dette Pøbelopløb?"
„Sire! Jeg var ikke med deri!“
„Hvad, Slyngel! Er Du ikke bleven greben af Vag-
ten i dette smukke Selskab?“
„Sire, Sire! Det beror paa en Misforstaaelse. Det
var aldeles tilfældigt! Jeg forfatter Tragedier. Sire,
jeg bønfalder Deres Majestæt om at høre mig. Jeg
er Digter.- Melankolske Folk af mit Fag plejer gerne
at gaa paa Gaden om Natten, og jeg gik der der-
for ogsaa i Aftes. Det var et rent Tilfælde. Man arre-
sterede mig uden Grund. Jeg er uskyldig i al denne
Uorden. Deres Majestæt saa selv, at Landstryge-
ren ikke kendte mig. Jeg besværger derfor Eders
Majestæt–––“
„Ti stille!" sagde Kongen, medens han tog et Par
Slurke Bygvand. „Du gør os Hovedet kruset."
Vor Filosof var i dette Øjeblik saa grøn som
en Oliven. Han saa af Kongens kolde og ligegyl-
dige Mine, at der ingen anden Redning var, end at
han kom frem med noget rigtigt rørende.
Han kastede sig derfor paa Knæ for Kongen og
raabte med et yderst fortvivlet Udtryk i Miner og
Gcbsørdørt
„Sire! Eders Majestæt! Hav den Naade at høre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
