- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
375

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Bog - II. Fangerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mig. Sire! lad ikke Eders Vrede gaa ud over en
saa ringe Person, som jeg er. Gud i Himlen udslynger
ikke sit Lyn efter en Kaalstok. Sire! I er en meget
mægtig og berømt Monark. Hav Medlidenhed med
en fattig, men brav Mand, der er lige saa uskikket
til at oppuste Gnisten til et Oprør, som Vand
er i Stand til at frembringe Ild. Allernaadigste
Herre! Barmhjertighed er en Dyd, der findes hos
Løven og hos Kongen. Ak! Strenghed tjener kun til
at ophidse Sindet. Selv de heftigste Vindstød kan
ikke faa Vandringsmanden til at give Slip paa sin
Kappe, medens derimod Solen, der udsender sine
Straaler lidt efter lidt, efterhaanden gør ham saa
varm, at han maa klæde sig af indtil Skjorten. — Jeg
forsikrer Eder, min høje Herre og Konge, at jeg ikke
er Kammerat med disse Landstrygere; jeg er ingen
Tyv eller Døgenigt. Oprør og Røveri hører ikke til
Apollos Forretninger. Jeg er ikke den Mand, som vil
styrte mig ind i de Skyer, der brister med en op-
rørsk Larm. Jeg er en trofast Undersaat af Eders
Majestæt. Den samme Skinsyge, som en Mand nærer
for sin Kones Ære, den samme Hengivenhed, som en
Søn har for sin Fader, bør en god Undersaat føle
for sin Konges Ære. Enhver anden Lidenskab, der
sætter ham i Bevægelse, er ikke andet end Raseri.
Anse mig ikke for en Oprører eller Røver, fordi
min Kjole er forslidt paa Albuerne. Dersom I vil
benaade mig, Sire, skal jeg ogsaa slide mine Ben-
klæder paa Knæerne ved at bede til Gud for Eder
baade Morgen og Aften. Ak! jeg er ikke meget vel-
havende, det er desværre sandt! Jeg er endog en
Smule fattig. Men derfor er jeg ikke en Forbry-
der. O, Sire! Mildhed er det eneste Lys, der kan
opklare det inderste af en sort Sjæl. Mildheden bæ-
rer Faklen foran alle andre Dyder. Barmhjertighed,
der er det samme som Mildhed, vækker Under-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free