- Project Runeberg -  Notre-Dame /
81

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En Brudenat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

w 81 ’- ..

god Seng. Eventyret grænsede til Trylleri. Han
begyndte for ramme Alvor at tro, at han var en
af de Personer, der fortælles om i Fehistorierne <
nu og cia saa han sig om som for at se, om
den Ildvogn med to vingede Drager for, der vai
det eneste Befordringsmiddel, som saa hurtig
havde kunnet føre ham fra Helvede til Paradis,
endnu var der. Af og til saa han ogsaa stivt
paa sine hullede Klær for at holde fast paa
Virkeligheden og ikke helt tabe sit Fodfæste paa
Jorden. Det var den eneste Traad, som holdt
fast paa hans i Fantasiens Regioner omtumlede
Forstand.

Den unge Pige lod aldeles ikke til at ænse
ham ; hun gik og kom, flyttede en Skammel,
snakkede med sin Gjed og gjorde af og til sin
lille Grimase. Omsider satte hun sig ved Bordet;
og Gringoire kunde i Ro og Mag se paa hende.

Du har været Barn, Læser, og du er maaske
saa lykkelig at være det endnu. Det er
utænkeligt andet, end at du mere end én Gang en
Solskinsdag har fulgt en smuk grøn eller blaa
Guldsmed paa dens Flugt fra Busk til Busk
langs Bredden af en Bæk og set den kysse hver
en Knop, idet den fløi forbi. Det bares dig for,
at den luftige Skikkelse, som tegnede sig
utydelig imellem de svirrende Vinger, var et
gaadefulde fantastisk Væsen, som det ikke var muligt
at komme til at berøre, ja knapt at se. Men
naar saa endelig Guldsmeden satte sig paa
Spidsen af et Siv, og du med tilbageholdt Aandedræt
kunde betragte de lange Florviuger, det lange,
emaljeblanke Slæb, de to Krvstaløine, hvor
undrede du dig da ikke, og hvor ængstelig var
du da ikke for atter at se Skikkelsen tabe sig i

Skyggen og Væsenet bli til en Illusion. Kald

fj

* Y^rJlugo: Notre^tøme. 20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notredame/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free