Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Paa Pinebænken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Tol —
Man saa dem blotte Hoderne den ene efter den
anden, eftersom Præsidenten hviskende forela
dem det frygtelige Spørsmaal. Den stakkars
Anklagede syntes at stirre paa dem, men hendes
omtaagede Øine saa intet mere.
Saa gav Skriveren sig til at skrive og rakte
derpaa Præsidenten et stort Pergamentblad. Den
Ulykkelige hørte, at der blev Røre i Forsamlingen,
hun hørte Lanserne støde mod hverandre og en
iskold Stemme si:
»Zigøinerske, paa den Dag, det monne
behage han^ Majestæt Kongen, blir I ved
Middagstid sat pa£ en Kjærre, med bare Ben og Strikken
om Halsen og ført til Notre Dame Kirkens
Hovedportal, hvor I skal gjøre Bod med en Vok&
kjærte paa to Pund i Haanden, og derfra blir I
ført til Grévepladsen, hvor I blir hængt i Byens
Galge, og denne Eders Gjed ligesaa. Derhos har
I at betale tre Gulddalere til Kirkeretten, som
Bod for de Forbrydelser, I har begaat og tif>
staat, Trolddom, Hekseri, Utugt og Mord paa
Hr. Føbus de Cbateaupers. Gud være Eders
Sjæl naadig.«
»Aa, det er en Drøm!« mumlede hun, og
saa følte hun sig grebet og slæbt bort af raa
Hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
