Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. „Lader ethvert Haab fare —“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXIU
„lader ethvert Haab fare —f
Det var i en af de af Ludvig den Hellige
gravede Gruber man havde anbragt Esmeralda,
efterat hun var dømt til Galgen. Den stakkars
Flue, Fom ikke havde kunnet rykke den mindste
Sten, havde hele Justispaladset over sig.
Hun var begravet, indemuret. Den, som
havde set hende i denne Tilstand efter at ha
set hende le og danse i Solskinnet, maatte ha
gyst. Kold som Natten, kold som Døden, ikke
ét Vindpust i hendes Haar, ikke Lyden af en
menneskelig Stemme i hendes Øre, ikke en
Lysstraale i hendes Øie; sammensunken, tynget til
Jorden af Lænker, krybende sammen ved Siden
af en Krukke Vand og et Stykke Brød, paa
en Smule Halm i den Dam, som dannede sig
under hende af det Vand, som sivede ned ad
Væggene, ude af Stand til at røre sig, 3a næsten
lil at trække Pusten følte hun næsten ikke mere
mere sine Lidelser. Føbus, Solskinnet, den frie
Luft, Paris’s Gader, Dansen under Folks Jubel,
den søde Elskovstale med Officeren, Præsten, den
gamle Kjærring, Dolken, Blodet, Pinebænken,-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
