Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX. Sandsten og Krystal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ist 315 —
Men den stakkars Døve opfattede hendes
Haab. Han drog et dybt Suk ; hau vendte sig
om; hans Hjerte svulmede af alle de Taarer,
han trængte tilbage; han greb sig krampagtig
i Hodet med sine knyttede Næver, og da han
trak dem tilbage, var der en Haandfuld røde
Haar i hver.
Zigøinersken gav ikke Agt paa ham. Han
sa sagte og tænderskjærende:
»Fordømt! Saaledes maa man altsaa være.
Man behøver bare at være smuk udenpaa!«
Hun laa imidlertid stadig paa Knæ og
raabte i den stærkeste Sindsbevægelse:
»Aa se, nu stiger han af Hesten! — han
gaar ind i Huset der! — Føbus 1 — Føbus! —
Ban hører mig ikke! — Føbus! — Aa, at den
onde Kvinde skal tale til ham paa samme Tid
som jeg ! Føbus 1 — Føbus ! —«
Den Døve saa paa hende. Han forstod
hendes Minespil. Den stakkars Klokker fik Taarer
i Øiet, men han holdt dem tilbage. Pludselig
rykkede han hende lempelig i Ærmet. Hun
vendte sig om. Han hayde paatat sig en rolig
Aline og sa:
»Skal jeg gaa ned og hente ham?«
Hun udstødte et Skrig af Glæde.
»Aa ja, gaal løb! skynd dig! Kapteinen I
Kapteinen I Hent ham, og jeg vil elske dig!«
Hun slog Armene om hans Knæ. Han
kunde ikke la være at ryste bedrøvet paa
Hodet.
»Jeg skal hente ham,« sa han med svag
Bøst. Derpaa vendte han Hodet bort og ifede
med lange Skridt til Trappen halvkvalt af
Hulken.
Da han kom aed paa Pladsen, s^a ban bare
den smukke Hest, som stød wIHSf »tfonfos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
