Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX. Sandsten og Krystal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ist 316 —
Poiten til Huset Gondelaurier. Kapteinen vai
netop gaat derind.
Han saa op paa Kirkens Tag. Esmeralda
var der endnu paa samme Sted i samme Stilling.
Han rystede bedrøvet paa Hodet ad hende;
derpaa stillede han sig med Ryggen op mod en al
Afviserne udenfor Husets Port, bestemt paa at
vente, til Kapteinen kom ud.
Det var for Familien Gondelaurier en al
de Festdage, som gaar forud for et Bryllup.
Quasimodo saa mange Mennesker gaa derind,
men ingen komme ud. Nu og da saa han op
paa Kirketaget; Zigøinersken rørte sig ligesaalidt
af Pletten som han. En Staldkarl kom og løste
Hesten og trak den ind i Stalden.
Saaledes gik hele Dagen. Quasimodo stod
stadig ved Afviseren, Esmeralda laa knælende
oppe paa Taget, og Føbus laa uden Tvil fo*
Fleur-de-Lys’s Fadder.
Omsider faldt Natten paa, en mørk Nat
uden Maaneskin. Det nyttede ikke, hvor meget
Quasimodo stirrede paa Esmeralda; hun var
snart bare at skimte som et hvidt Punkt i
Tusmørket ; saa forsvandt ogsaa det; alt var sort.
Henved Klokken et begyndte Gjæsterne at
gaa. Quasimodo saa dem komme ud af den af
teler oplyste Port; men Kapteinen kom ikke.
Han var opfyldt af sørgelige Tanker. Nu
og da saa han ud i Luften som en, der kjeder
sig. Store sorte, tunge, sønderrevne, revnede
Skyer hang som Hængekøier af Flor under
Nat-kimlens stjernebesaaede Hvælving. Det var som
Himlens Spindelvæv.
Pludselig saa han Glasdøren ud til Balkonen,
hvis Stenrækværk sprang frem over hans Hode,
kpQmeiighedçfuldt bli aabnet. To Personer traadte
og den skrøbelige Glasdør blev sagte lukket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
