5 "All jo!" fvarede Ole med Anstrcrngelfe. "Du er en Tverrdriver!" udbrod Hans indigneret, "men om du end er blottet for al Sands for kvindelig SkjMhed, fynes jeg dog, du kuude vise mere Interesse for — for — din Broders Tilkommende." Du stulde bare vide, hvor hun interesserer mig—tcrnkte den brpdefulde Ole og flog Alnene ned. Men imidlertid var Hans ved dette yndige Me<de kom» men op i en henrykt Stemning af Forelskelse og Lykfalig hed: han svang fin Stok, knipsede med Fingrene og sang af fuld Hals. Og medens han tcrnkte paa hende i den lyse grønne Kjole — i det vaarfriste, fommerfugllette Gevandt, forn han kaldte det —, faldt der ham en gammel Visestump i Munden, forn han fang med stort Velbehag: Haabet er lysegrMt — Trommelommelom trommelommelom, Stedse og altid stMt — Trommelommelom, trommelommelom. Han syntes, at delte Vers passede saa fortraffeligt til Situationen, at han gjentog det i det uendelige — snart i den gamle Melodis Valsetakt, snart forn en Marsch, snart som en Serenade — snart i hoie, jublende Toner, snart halvt hviskende, som om han betroede sin Elskov og sit Haab til Macmen og de tause Skove. Fcetter Ole kunde have brakket sig. Thi saa stor LEr bpdighet» som han end narede for sin Broders Sang, blev han dog tilslut saa erkekjed af dette lysegrønne Haab og de evindelige "Trommelommelom", at det var ham en sand Lettelse, da de endelig holdt deres Indtog i Gaarden. Eftermiddagen gik paa sadvanlig Maade ved saadanne Leiligheder ; man morede sig fortraffeligt. Thi de fleste vare forelskede, og de, der ikte vare det, fornyede sig nasten end nu bedre ved at holde Die med dem, der vare det.