- Project Runeberg -  Novelletter /
7

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7
?
Sang beundret som uforlignelig fljM, Disse tre Personer
vare for det forste Fatter Ole, derncrst Tante Maren og saa
Fatter Hans selv. Saa kom der et stort Parti, der fandt,
at det var ret morsomt at hMe Fatter Hans synge : "han
fik altid noget ud af det". Men tilslut lom der nogle Ilde
sindede, der paastod, at han hverken kunde synge eller spille.
Det var med Henfyn til det sidste Punkt, Akkompagner
mentet, at Fatter Ole bestandig bar paa en stille Bebreidelse
mod Broderen—den eneste, der formerkede hans Beundring
fMham.
Han vidste nemlig, hvor megen Mole det havde kostet
baade Hans selv og Søstrene at faa disse Akkompagnemen
ter, isar de tre Mollakkorder, hvormed han pleiede at stutte,
og som han Mede sig paa, hver Gang han stulde i Selstad.
Naar han da faa Broderen ved Klaveret lade sine Fingre
let og stjcheslost l>be hen over Tangenterne, fe op i Tåget
og mumle: "Ja, hvad staar nu den i!" — som om han
ftgte efter den rigtige Toneart, da krpb det i Fatter Ole.
Thi han vidste, at Hans blot kunde tre Akkompagnementer:
et i Moll og to i Dur.
Men nåar faa Sangeren, idet han reiste stg fra Pia
noet, lod disse tre vel indMede Mollakkorder klinge saa hen
kastet — faa uvilkaarligt, som om det var noget, der tilfal»
digvis kom ham i Fingrene, da rystede Ole paa Hovedet og
sagde til sig selv: "Dette er ikke ganste cerligt af Hans."
Imidlertid sang Broderen fristvcrk af sit rige Reper
toire; Schubert og Kierulf vare hans Mdlinge; og faa
foredrog han : Du bist die Ruh, Min Elstte, jeg er bunden,
Ich grolle nicht, Die alten bSsen Lieder, Alt lagger for din
Fod jeg ned, Aus meinen grossen Schmerzen, mach’ ich die
kleinen Lieder — alt med den samme overlegne Ro og dette
lette, halvt legende Akkompagnement. Det eneste, der
voldte ham lidt Bryderi, var det fatale Sted : Ich legt’ auch

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free