7 ? Sang beundret som uforlignelig fljM, Disse tre Personer vare for det forste Fatter Ole, derncrst Tante Maren og saa Fatter Hans selv. Saa kom der et stort Parti, der fandt, at det var ret morsomt at hMe Fatter Hans synge : "han fik altid noget ud af det". Men tilslut lom der nogle Ilde sindede, der paastod, at han hverken kunde synge eller spille. Det var med Henfyn til det sidste Punkt, Akkompagner mentet, at Fatter Ole bestandig bar paa en stille Bebreidelse mod Broderen—den eneste, der formerkede hans Beundring fMham. Han vidste nemlig, hvor megen Mole det havde kostet baade Hans selv og Søstrene at faa disse Akkompagnemen ter, isar de tre Mollakkorder, hvormed han pleiede at stutte, og som han Mede sig paa, hver Gang han stulde i Selstad. Naar han da faa Broderen ved Klaveret lade sine Fingre let og stjcheslost l>be hen over Tangenterne, fe op i Tåget og mumle: "Ja, hvad staar nu den i!" — som om han ftgte efter den rigtige Toneart, da krpb det i Fatter Ole. Thi han vidste, at Hans blot kunde tre Akkompagnementer: et i Moll og to i Dur. Men nåar faa Sangeren, idet han reiste stg fra Pia noet, lod disse tre vel indMede Mollakkorder klinge saa hen kastet — faa uvilkaarligt, som om det var noget, der tilfal» digvis kom ham i Fingrene, da rystede Ole paa Hovedet og sagde til sig selv: "Dette er ikke ganste cerligt af Hans." Imidlertid sang Broderen fristvcrk af sit rige Reper toire; Schubert og Kierulf vare hans Mdlinge; og faa foredrog han : Du bist die Ruh, Min Elstte, jeg er bunden, Ich grolle nicht, Die alten bSsen Lieder, Alt lagger for din Fod jeg ned, Aus meinen grossen Schmerzen, mach' ich die kleinen Lieder — alt med den samme overlegne Ro og dette lette, halvt legende Akkompagnement. Det eneste, der voldte ham lidt Bryderi, var det fatale Sted : Ich legt' auch