8 meine Liebe und meinen Schmerz hinein ; men han fik dog noget ud af det. Da hMte Ole, som nsie kjendte Grcrndserne for Brode rens Fardighed paa Pianoet, at denne forlod 1)e kjendte Veie og begyndte at tumle om mellem Tangenterne ; og han troede til sin Skrcrk at opdage, at Hans ftgte efter den ufalige "Haabet er lysegrMt". Men lil al Lykke fandt han den ikke, hvorfor han indstrankede sig til at nynne Sangen halvhslt, idet han henkastede de tre berMite Mollakkorder. "Nu ere vi afkjslede l" raabte den LysegrMne hurtigt. Der blev almindelig Latter over hendes Iver for at komme afsted, og hun var ganste r^d, da hun sagde Godnat. Fatter Ole, der stod i Narheden af Vcertinden, tog ogsaa Afsted ; Fatter Hans derimod blev holdt tilbage af Sorenskriveren, som Mstede al vide, under hvilke Larere han havde studeret Musik ; og det tog Tid. Saaledes stede det, at Ole og den Lysegrønne samtidig kom ud i Entreen, hvor de unge Mennesker snart flokkedes om Kladeknagerne, dels for at sinde sit eget Tol, dels for at rive de andres ned. "Det kan nok ikke nytte at trange sig frem," fagde den LysegrMne. Nu snMede Oles Strube sig sammen paa en chikanM Maade, saa at det blot lykkedes ham at frembringe en dum Lyd. — De stod tat ind til hinanden, da der var trangt, og Ole vilde gladelig givet en Finger for at kunne sige hende noget behageligt eller ialfald fornuftigt ; men det var ganste umuligt. "De har vist ikke moret Dem iaften?" sagde hun venligt. Fatter Ole tankte paa den ynkelige Rolle, han havde spillet hele Aftenen ; hans Uelstvcerdighed syntes ham faa trykkende, og derfor svarede han (det dummeste, han kunde