- Project Runeberg -  Novelletter /
8

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8
meine Liebe und meinen Schmerz hinein ; men han fik dog
noget ud af det.
Da hMte Ole, som nsie kjendte Grcrndserne for Brode
rens Fardighed paa Pianoet, at denne forlod 1)e kjendte
Veie og begyndte at tumle om mellem Tangenterne ; og han
troede til sin Skrcrk at opdage, at Hans ftgte efter den
ufalige "Haabet er lysegrMt". Men lil al Lykke fandt han
den ikke, hvorfor han indstrankede sig til at nynne Sangen
halvhslt, idet han henkastede de tre berMite Mollakkorder.
"Nu ere vi afkjslede l" raabte den LysegrMne hurtigt.
Der blev almindelig Latter over hendes Iver for at
komme afsted, og hun var ganste r^d, da hun sagde Godnat.
Fatter Ole, der stod i Narheden af Vcertinden, tog
ogsaa Afsted ; Fatter Hans derimod blev holdt tilbage af
Sorenskriveren, som Mstede al vide, under hvilke Larere han
havde studeret Musik ; og det tog Tid.
Saaledes stede det, at Ole og den Lysegrønne samtidig
kom ud i Entreen, hvor de unge Mennesker snart flokkedes
om Kladeknagerne, dels for at sinde sit eget Tol, dels for
at rive de andres ned.
"Det kan nok ikke nytte at trange sig frem," fagde den
LysegrMne.
Nu snMede Oles Strube sig sammen paa en chikanM
Maade, saa at det blot lykkedes ham at frembringe en dum
Lyd. — De stod tat ind til hinanden, da der var trangt, og
Ole vilde gladelig givet en Finger for at kunne sige hende
noget behageligt eller ialfald fornuftigt ; men det var ganste
umuligt.
"De har vist ikke moret Dem iaften?" sagde hun
venligt.
Fatter Ole tankte paa den ynkelige Rolle, han havde
spillet hele Aftenen ; hans Uelstvcerdighed syntes ham faa
trykkende, og derfor svarede han (det dummeste, han kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free