9 have svaret — tankte han, idetsamme Ordene vare ud» talte) : "Det er saa leit, at jeg ikke kan synge." "Formodentlig en Familiesvaghed," svarede den Lyse grMne med et hurtigt Blik. "N—e— i," sagde Ole yderst konfus, "min Broder fynger jo udmarket." "Finder De?" sagde hun tMt. Dette var det allerfornuftigste, som nogensinde var handt Ole : at der kunde vare mere end en Mening om Broderens Sang, og at hun, "den Tilkommende", ikke syn tes at vare blandt Beundrerne! — og dog var det ham ikke übehageligt at hMe. Atter en Pause, som Ole forgjcrues segte at bryde. "Synes De ikke om at danse?" spurgte hun. "Ikke med alle!" busede han ud. Hun Io: "Nei, nei! en Herre kan jo valge." Nu begyndte Ole at miste Fodfaste. Han felte sig som en, der gaar i sine egne Tanker gjennem Gaderne en Vinteraften og pludselig marker, at han er kommen ud paa en glat Holke. Der var ikke andet for end at holde sig oppe og lade staa til, og med Fortvivlelsens Mod sagde han : "Dersom jeg vidste — eller turde haabe, at en af de Damer — nei! at den Dame, som jeg vil danse med, at hun havde Lyst — hm! at hun vilde danse med mig, saa — saa —," langer kom han ikke, og efter at have fagt "faa" et Par Gange til, taug han. "De kunde jo spMge" —, sagde den LysegrMne. Armbaandet var gaaet op, og det havde saadan en stem Lans, at hun maatte bole sig helt forover og knibe, saa hun blev ganste rpd, for at faa det sammen. "Vilde for Erempel De danse med mig?" — det be gyndte at gaa rundt for Ole.