25 sette Bo uden Gjeld; men med Tiden stulde det nok retve paa sig. — Ja, med Tiden! —Aarene gik, og hvert Aar skjen kede Vorherre en lille Engel med gule Lokker. Efter et seraarigt Mgtestab hande han altsaa precis 5 Bern. Den lille rolige By var uforandret, Seren var fremdeles Fuld megtig, Sorenskriverens vare de samme ; men Seren selv var ikke til at kjende igjen. Der gives Sorger og tunge Slag af Skjebnen, om hvilke man siger, at de kunne gjere en Mands Håar graat paa en Nat. Saadanne Tilskikkelser vare ikke faldne i Serens Lod. Hvad der havde sat ham gråa Håar i Hove det, beiet hans Ryg og gjort ham gammel fer Tiden, var en langsom, vulger Sorg — Neringssorgen. Neringssorgen spiller den samme Rolle blandt Sor gerne som Tandpinen blandt Sygdommene. Den er ikke nogen enkelt Smerte, der lader sig beseire i aaben Kamp ; den er ilke som en Nervefeber eller en anden "ordentlig" Sygdom, der har en Udvikling —en Krisis. Men ligefom Tandpinen er lang og ensformig som en Bendelorm, saale» des legger Neringssorgen sig om sit Offer forn en gran Sky ; man tager den paa sig hver Morgen med sine luvslidte Kleder, og man sover sjelden saa dybt, nt man ganske glem« mer den. Det var i den lange Kamp mod den fremtrengende Fattigdom, Seren havde stidt sig op ; og dog var han en stor Pkonom. Men der gives to Slags Pkonomi: den aktive og den passive. Den passive Dkonomi tenker Dag og Nat paa, hvorledes den stal spare en Skilling; den aktive penser lige saa ivrigt paa, hvorledes den stal tjene en Daler. Den ferste Slags Dkonomi — den passive — herer hjemme hos os, den aktive i de store Samfund — vesentlig i Amerika.