- Project Runeberg -  Novelletter /
26

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26
Seren havde sin Force i den passive Retning. Han
anvendte al sin Fritid og lidt af Arbeidstiden med til at
udspekulere nistens Besparelser og Innskrenkninger. Men
enten det nu kom af, at han ikke havde Held med sig eller
— hvad der er mest troligt — af, at hans Indtegter i Vir
keligheden vare for smaa til utleve cif med Kone og 5 Bern,
nok er det: hans finantsielle Stilling forverredes.
Alle Pladse i Livet fynes saa vel befatte : og dog er
der nogle Mennesker, der kommer an overalt. Seren herte
ikke til disse, og han segte forgjeves efter dette Grtraar
beide, der baade for ham selv og for hans Kjereste havde
staaet som en dunkel, men rig Indtegtskilde. Heller ikke
Havde han noget Gavn af sine gode Forbindelser. Der er
altid fuldt op af Folk, der ville hjelpe haabesulde, unge
Mennesker, som kunne hjelpe sig selv ; men trengende Fa
miliefedre komme altid til Uleilighed.
Seren havde havt mange Venner. Man kunde ikke
sige, at de havde trukket sig tilbage fra ham ; men han
var bleven ligesom borte for dem. Naar de nu msdtes,
var der en vis Forlegenhed paa begge Sider. Ssren havde
ikke lenger Sands sor, hvad der interesserede de andre ; og
disse kjedede sig, nåar han udbredte stg over, hvor haardt
han arbeidede og hoor dyrt det var at leve.
Og nåar han saa en enkelt Gang blev buden i Herre»
felstab til en af sine Ungdomsvenner, gik det ham forn det
pleier at gaa Folk, som til dagligt Brug leve yderst tarve >
ligt: han forsviste sig og dråk formeget. Og fra at have
veret den muntre, men fine og forsigtige Seren, sank han
ned til at blive etslags Nar, der holdt vreolede Taler, og
og om Hoem Selstabets Hvalve samlede sig efter Bordet,
ftrat gjere Leier. Men hvad der gjorde det pinligste Ind
tryk paa hans Bekjendte var, at han var bleven aldeles
lig egyldig for sin Paakledning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free