26 Seren havde sin Force i den passive Retning. Han anvendte al sin Fritid og lidt af Arbeidstiden med til at udspekulere nistens Besparelser og Innskrenkninger. Men enten det nu kom af, at han ikke havde Held med sig eller — hvad der er mest troligt — af, at hans Indtegter i Vir keligheden vare for smaa til utleve cif med Kone og 5 Bern, nok er det: hans finantsielle Stilling forverredes. Alle Pladse i Livet fynes saa vel befatte : og dog er der nogle Mennesker, der kommer an overalt. Seren herte ikke til disse, og han segte forgjeves efter dette Grtraar beide, der baade for ham selv og for hans Kjereste havde staaet som en dunkel, men rig Indtegtskilde. Heller ikke Havde han noget Gavn af sine gode Forbindelser. Der er altid fuldt op af Folk, der ville hjelpe haabesulde, unge Mennesker, som kunne hjelpe sig selv ; men trengende Fa miliefedre komme altid til Uleilighed. Seren havde havt mange Venner. Man kunde ikke sige, at de havde trukket sig tilbage fra ham ; men han var bleven ligesom borte for dem. Naar de nu msdtes, var der en vis Forlegenhed paa begge Sider. Ssren havde ikke lenger Sands sor, hvad der interesserede de andre ; og disse kjedede sig, nåar han udbredte stg over, hvor haardt han arbeidede og hoor dyrt det var at leve. Og nåar han saa en enkelt Gang blev buden i Herre» felstab til en af sine Ungdomsvenner, gik det ham forn det pleier at gaa Folk, som til dagligt Brug leve yderst tarve > ligt: han forsviste sig og dråk formeget. Og fra at have veret den muntre, men fine og forsigtige Seren, sank han ned til at blive etslags Nar, der holdt vreolede Taler, og og om Hoem Selstabets Hvalve samlede sig efter Bordet, ftrat gjere Leier. Men hvad der gjorde det pinligste Ind tryk paa hans Bekjendte var, at han var bleven aldeles lig egyldig for sin Paakledning.