- Project Runeberg -  Novelletter /
31

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31
Da de Unges Hus ikke lenger var saa rent, saa ordentligt
og mensterverdigt, at hun kunde vere stolt af sit Verk,
forsvandt hun efterhaanden ; og nåar Serens Kone en enkelt
Gang bad om Raad og Hjelp, var Fru Sorenstriverinden
paa sin heie Hest, indtil den unge Frue ikke mere henvendte
sig til hende. Men nåar Samtalen i Selstaber faldt paa
Sorenskriverens Fuldmegtig, og nogen ytrede Medlidenhed
med den stakkets Kone med de mange Bern og de kummer,
lige Indtegter, da tog Fru Olsen med stor Kraft : "Jeg
kan forsikre Dem, at om Marie havde dobbelt saa meget at
leve af og slet ingen Bern, vilde det dog ikke forståa. Hun
er — ser De!" — og Fru Olsen gjorde en Bevegelse med
Henderne, forn om hun este ud til alle Sider.
Marie kom ikke ofte i^elstab; og nåar hun saa op
traadte i sin vel ti Gange forandrede Brudekjole, var det
ialmindelighed foråt sidde alene i en Krog eller fere en kje
delig Samtale med en ligestillet Husmoder, om de dyre
Tider og de urimelige Tjenestepiger.
Og de unge Damer, der havde samlet Herrerne omkring
sig enten midt paa Gulvet eller i det Verelse, hvor de fandt
de bedste Stole til at ligge i, hviskede til hverandre : "Hvor
det dog er kjedsommeligt, at de unge Koner aldrig kunne tale
om andet end Husholdning og Vernetet."
I den ferste Tid havde Marie ofte havt Beseg af sine
mange Veninder. Pc vare henrykte over det hyggelige Hus,
og den lille gullokkede Engel maatte formelig beskyttes mod
deres graadige Beundring. Men nåar det nu hendte, at
en af dem forvildede stg ind til hende, var det helt anderle»
des. Der var ikke lenger nogen gullukket Engel i ren,
broderet Kjole med rede Silkebaand at fremvise. Vernene,
der aldrig var presentable uden Varsel, bleve i Hast
jagede ud — efterladende Legetet paa Gulvet, halvspiste
Smeroqbred paa Stolene og denne eiendommelige Atmos-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free