31 Da de Unges Hus ikke lenger var saa rent, saa ordentligt og mensterverdigt, at hun kunde vere stolt af sit Verk, forsvandt hun efterhaanden ; og nåar Serens Kone en enkelt Gang bad om Raad og Hjelp, var Fru Sorenstriverinden paa sin heie Hest, indtil den unge Frue ikke mere henvendte sig til hende. Men nåar Samtalen i Selstaber faldt paa Sorenskriverens Fuldmegtig, og nogen ytrede Medlidenhed med den stakkets Kone med de mange Bern og de kummer, lige Indtegter, da tog Fru Olsen med stor Kraft : "Jeg kan forsikre Dem, at om Marie havde dobbelt saa meget at leve af og slet ingen Bern, vilde det dog ikke forståa. Hun er — ser De!" — og Fru Olsen gjorde en Bevegelse med Henderne, forn om hun este ud til alle Sider. Marie kom ikke ofte i^elstab; og nåar hun saa op traadte i sin vel ti Gange forandrede Brudekjole, var det ialmindelighed foråt sidde alene i en Krog eller fere en kje delig Samtale med en ligestillet Husmoder, om de dyre Tider og de urimelige Tjenestepiger. Og de unge Damer, der havde samlet Herrerne omkring sig enten midt paa Gulvet eller i det Verelse, hvor de fandt de bedste Stole til at ligge i, hviskede til hverandre : "Hvor det dog er kjedsommeligt, at de unge Koner aldrig kunne tale om andet end Husholdning og Vernetet." I den ferste Tid havde Marie ofte havt Beseg af sine mange Veninder. Pc vare henrykte over det hyggelige Hus, og den lille gullokkede Engel maatte formelig beskyttes mod deres graadige Beundring. Men nåar det nu hendte, at en af dem forvildede stg ind til hende, var det helt anderle» des. Der var ikke lenger nogen gullukket Engel i ren, broderet Kjole med rede Silkebaand at fremvise. Vernene, der aldrig var presentable uden Varsel, bleve i Hast jagede ud — efterladende Legetet paa Gulvet, halvspiste Smeroqbred paa Stolene og denne eiendommelige Atmos-