30 Hun havde lest mange alvorlige Beger om Kvintens Plig ter; hun vidste, at hendes Lykke er at blive elsket af en Mand, og hendes Bestemmelse at vere hans Kone. Hun kjendte Menneskenes Ondstab, hvor ofte de stille sig iveien for to unge Elskende; men hun vidste ogsaa, at den sande Kjerlighed tilslut gaar sejerrig ud af Kampen. Og nåar Menneskene gik tilgrunde i Livets Kamp, var det fordi de sveg Idealet, og det troede hun paa, stjendt hun ikke vidste, hvad det var. Hun kjendte og elskede de Digtere, hun fik lese. Meget af det erotiske forstod hun kun halvt, men det var netop saa yndigt. Hun vidste, at LEglestabet var en alvorlig — meget alvorlig Ting, hvortil der herte Prest, og at Wgte staberne stiftes i Himmelen ligesom Forlovelserne i Balsa len. Men nåar hun i hine unge Dage tenkte sig dette alvorlige Forhold, da var det som om hun saa ind i en for tryllet Skov, hvor Amoriner binde Kranse, Storkene bringe smaa gullokkede Engle, og foran den lille Hytte i Bag grunden, der dog er stor nok til at rumme al Verdens Lyk falighed, sidder det ideale Wgteuar og fordyber sig i hinan dens Dine. Og aldrig havde nogen veret fmagles nok til at sige til hende: "Undstyld, Freken! stulde De ikke have Lyst til at felge mig om paa den anden Side, og se Sagen et Dieblik paa Vrangen. Tenk, om det Altsammen ikke var andet end Dekorationer af Pap." Nu havde Serens unge Hustru rigelig Anledning til at iagttage Dekorationerne paa Vrangen. — Fru Olsen havde fra Begyndelsen besegl hende sent og tidligt og overveldet hende med Raad og Tilrettevisninger. Baade Seren og hans Kone vare mangen Gang hjertelig kjede af hende ; men de skyldte jo Olsens faameget. Dog lidt efter lidt kjelnede den gamle Dames Joer.