51 hinanden i samme Gade — hvilket i en By som Paris er vel faa vesentlig for den nermere Omgang som et Slegt stabsforhold — kom de ogsaa i den famme Skole. Fra nu nf vare de undstillelige under hele Opverten, Den gjensidige Tillempning overvandt de store Forstiellig heder, forn oprindelig fandtes i deres Karakter, og tilslut passede deres Egenskaber ind i hinanden ligesom de kunstigt udstaarne Trestykker, hvoraf vi forn Bern sammensette smutle Billeder. Og der var virkelig mellem dem et saa smukt Forhold, som man sjeldent fer mellem unge Mennesker; thi de op fattede itte Venstabet som en Forpligtelse for den ene til at tallle alt af den anden ; men de syntes snarere at kappes i gjensidig Hensynsfuldhed. Hvis imidlertid Alphonse i sit Forhold til Charles viste nogen hei Grad af Hensynsfuldhed, var han ialfald felo ganske uoidende derom, og om nogen havde sagt ham det, vilde han uden Tvivl have leet heit af en saa mislykket Kompliment. Thi ligesom Livet i det hele tåget syntes ham meget let og bentfrem, saaledes lunde det mindst af alt falde ham ind, at han ligeoverfor sin Ven havde nogensomhelst Tvang at paalegge sig. At Charles var hans bedste Ven, var ham en ligesaa naturlig Ting som, at han selv dansede bedst, stjed bedst og at hele Verden overhovedet syntes ham ordnet paa det bedste. Alphonse var et af de mest forljelede Lylkebern ; han kom til Alt uden Anstrengelse; Tilverelsen passede han som en elegant Dragt, og han bar den med en saa utvun gen Elstverdighed, at Menneskene glemte at misunde ham. Og saa var han faa fmuk at se paa. Han var hei og smeller; med brunt Håar og store, aabne Dine; Ansigtet var rent og glat, og hans Tender skinnede, nåar han 10.